Aktier: Dansk efterslæb ventes at give aktiestigninger

En positiv stemning har præget de internationale markeder i påsken, imens der har været lukket under de hjemlige himmelstrøg.

Den gode stemning har haft udspring i en række makroøkonomiske nøgletal, hvor fredagens amerikanske arbejdsmarkedsrapport får størst opmærksomhed. C20-indekset lukkede onsdag 0,05 pct. lavere i 383,04. Tirsdag morgen vil der være fokus på Vestas efter udsigt til en ny storordre.

- Imens det danske aktiemarked var lukket hen over påsken, var det amerikanske aktiemarked både åbent torsdag og mandag og her oplevede man begge dage en mindre positiv udvikling på aktiemarkederne. I fredags kom der amerikanske jobtal, som viste den største nyskabelse af job i tre år, og det var en af de primære årsager til mandagens positive amerikanske aktiemarked. I Danmark forventer vi, at markedet starter stille op efter påskeferien, men markedet vil nok hente lidt ind på den amerikanske stigning de sidste par dage, vurderer Head of Sales Mads H. Zink fra Danske Markets over for RB-Børsen...

Læs også