Staten er vild med videokonferencer

Ansatte i den danske stat bruger videokonferencer i stor stil.

Foto: Colourbox

De statsansatte har om nogen taget videokonferencen til sig.

Hele 57 procent af de statslige myndigheder oplyser, at de benytter sig af muligheden for at holde videokonferencer, når der skal holdes møder.

Det viser resultaterne af den undersøgelse, som Danmarks Statistik, DST, har udarbejdet i rapporten, Den offentlige sektors brug af it.

Til sammenligning bruger kun cirka 12 procent af de private virksomheder videokonferencer, fremgår det af rapporten Det Digitale Samfund 2009, der også er lavet af DST.

Tælles de øvrige offentlige myndigheder med, nemlig kommunerne, lander den samlede offentlige anvendelse af videokonferencer på 39 procent.

Der er dermed store forskelle på anvendelsen i staten og kommunerne, hvor kun 17 procent bruger den internet-baserede møde-mulighed.

DST vurderer, at den store forskel i brugen skyldes de forskellige myndigheders mødemønstre.

De statslige institutioner dækker et større geografisk område, og her kan udgifterne til rejseaktivitet blive langt højere end i kommunerne, hvor de ansatte har lettere fysisk adgang til hinanden.

IT- og Telestyrelsen glæder sig

..

Læs også