Danmark er for lille til udvikle hightech-produkter

Det er utopi at tro, at Danmark kan gøre sig gældende i forskning og udvikling af it og elektronik.

Foto: Colourbox colourbox

Det mener professor Niels Bjørn Andersen fra CBS.

"Der er rigtig mange i Danmark, der efter min mening har en naiv og forkert opfattelse af, at Danmark skal leve af at eksportere hightech-produkter. Men reelt set har Danmark først og fremmest fået en blomstrende økonomi af at være gode handelsfolk," sådan lyder den kontroversielle udtalelse fra professor i it Niels Bjørn-Andersen fra CBS.

For nylig kom det årlige Networked Readiness Index, der viste, at Danmark var faldet fra en førsteplads til en tredjeplads. Nogle af de punkter, hvor Danmark klarer sig dårligst, er i forhold til antallet af patenter samt vores eksport af hightech-produkter.

Niels Bjørn-Andersen mener dog ikke, at det er noget, som vi skal satse på at ændre markant.

"Vi er for lille et land til at gøre os gældende i den tunge grundforskning og de store opfindelser. Det, som vi i virkeligheden er gode til, er at videreudvikle, udnytte og sælge teknologien," siger han...

Læs også