Aalborg-forskere skaber just-in-time-viden med wiki

Forskere i Aalborg, Tjekkiet, Østrig og Tyskland arbejder på et wiki-system til viden, der automatisk præsenterer software-udvikleren for relevant information.

Når software-udvikleren og marketingchefen møder på jobbet om morgenen, tænder deres respektive computere og logger på virksomhedens intranet for at starte dagens opgaver, skal systemet ikke præsentere dem for det samme skærmbillede.

Marketingchefen skal have de informationer, der passer til ham, og de opgaver, som han arbejder på, og det samme skal udvikleren.

Det er kort fortalt baggrunden for det EU-forskningsprojekt, som universitetet i Aalborg er del af.

Her forsøger forskere at koble wiki-teknologier med de ERP-systemer, som virksomheder benytter. Formålet er at revolutionere den måde, virksomhedens ansatte deler viden på.

"Vi laver en integration mellem wiki-systemer og standard ERP-systemer, så man kan skubbe information frem og tilbage. Vi prøver at lave et generelt koncept for, hvordan man gør det, og ser på sammenhængen mellem ledelsesværktøjer, når man laver software-udvikling," siger lektor på Aalborg Universitet, Keld Pedersen, som er leder af et delprojekt i det alt 40 m/k store internationale forskningssamarbejde.

"Vi udvikler nye semantiske wiki-teknologier. Og udvikler nye arbejdsformer, der baserer sig på de teknologier, vi udvikler," siger Keld Pedersen.

Han forklarer behovet således:

"I gamle dage samlede man projekter i kilometervis af ringbind, men i dag foregår det på intranettet. Standarder, skabeloner, principper og best practice. Dilemmaet er, at alt det, der står i de ringbind, på intranetsiderne og i forretningsmodellerne, er vigtigt. Men der kommer mere og mere af det, så mængden af relevant viden bliver hele tiden større."

Relevant info fra alle systemer

..

Læs også