TDC's gigant-fusion på plads i Schweiz

Schweizisk telefusion indbringer TDC 11 mia. kr. Flere milliarder kan være på vej.

Foto: Casper Balslev & Colourbox, Kollage: Mattias Grøndal Foto: Casper Balslev & Colourbox, Kollage: Mattias Grøndal

Nu er det kun de schweiziske konkurrencemyndigheder, der kan bremse en kæmpe fusion på det schweiziske telemarked. En fusion, hvor TDC spiller en afgørende rolle.

Således har ledelsen i både France Telecom og TDC nu underskrevet aftalen, som fusionerer de to telekoncerners schweiziske datterselskaber, Orange og Sunrise. En aftale, som indbringer TDC omkring 11 mia. kr.

"Fusionen skaber en stærkere og mere effektiv operatør på det schweiziske marked. Vi er meget tilfredse med det fremtidige samarbejde med France Telecom i Schweiz, og vi ser frem til at kunne skabe yderligere værdi til vores aktionærer," udtaler TDC's koncernfinansdirektør Jesper Ovesen i en pressemeddelelse.

Indtil nu har TDC været eneejer af teleselskabet Sunrise, som sammen med Orange er den største udfordrer til det førende teleselskab i Schweiz, Swisscom. Det ny fusionsselskab vil sidde på lige under 40 procent af det schweiziske mobilmarked, mens markedsandelen på fastnet-telefoni og -bredbånd vil være 13 procent.

TDC kan købes ud

..

Læs også