Aktier: Udsigt til fremgang

Der er udsigt til moderate stigninger på de europæiske fondsbørser, og stemningen er understøttet af nattens gode regnskab fra amerikanske Intel.

William Demant og GN Store Nord kan få ekstra opmærksomhed med AAA-messen i USA, samt meldinger om salgstal for marts fra USA. Bavarian får opmærksomhed efter DR1 tvs fokus på kræftmiddel og Bang & Olufsen har aflagt regnskab for tredje kvartal, hvor omsætningsprognosen fastholdes.

- Jeg ser mulighed for, at C20-indekset vil åbne med en stigning i omegnen af 0,5 pct. Vi fik et godt regnskab fra Intel, hvilket sikrer fortsat kursfremgang til Intel, som stiger 3,5 pct. i eftermarkedet. Nu afventer vi regnskabet fra JP Morgan, detailsagsltal fra USA og den amerikanske beige Book. På den danske scene er Bang & Olufsen regnskabsaktuel, udtaler aktiehandler Tina Georgi fra Jyske Bank til RB-Børsen...

Læs også