Dankortet gik i sort - igen

Danskernes foretrukne plastickort, Dankortet, blev ved middagstid onsdag ramt af et omfattende nedbrud.

Foto: Klaus Gottfredsen Klaus Gottfredsen

PBS har endnu ikke overblik over skadens omfang.

Efter et flere timer langt nedbrud natten til skærtorsdag blev Dankortet i dag igen ramt af et omfangsrigt nedbrud.

PBS oplyser til Computerworld, at nedbruddet blev konstateret klokken 11.15, og PBS arbejdede på højtryk for at udbedre skaden. Dankortet kom op og køre igen klokken 11.59, efter at tusindvis af danskere forgæves måtte stikke deres kort i automater og terminaler i hele landet.

"På nuværende tidspunkt er det for tidligt at komme med en forklaring på driftsforstyrrelserne, men vi regner med, at det ikke er samme fejl, som vi stødte på i påsken," forklarer PBS' pressechef Søren Winge til Computerworld...

Læs også