DIFO erklærer krig mod domæne-snyltere

DIFO og DK Hostmaster kommer med et nyt forslag til skærpede regler, der skal ramme domæne-snyltere hårdere end hidtil.

"Ændringerne i reglerne er lavet for at imødegå et stigende problem. Typosquatting er en af de største trusler mod domæne-systemet," siger formand for Dansk Internet Forum (DIFO), Mads Bryde Andersen.

DIFO er en forening, der fastlægger og administrerer de overordnede rammer og vilkår for den danske del af internettet, det vil sige dk-domænerne. Blandt andet varetager DIFO DK Hostmaster-funktionen, som står for registrering af alle dk-domæner.

DIFO og DK Hostmaster har netop sendt et forslag til skærpede regler omkring registrering af dk-domæner i høring.

Årsagen er et stigende problem med typosquatting, hvor såkaldte domæne-snyltere tjener penge på at købe domæner, der ligger tæt op af kendte domænenavne. Typisk ved at ændre et enkelt bogstav, så brugeren kommer ind på domæne-snylterens hjemmeside, hvis der tastes forkert.

Computerworld.dk har selv været ramt af domænesnyltere. Det kan du læse om her.

I det nye forslag fra DIFO og DK Hostmaster er der flere væsentlige ændringer, som skal gøre det sværere for domænesnylterne at udnytte kendte virksomheders brands til at tjene penge.

Rammer flere

..

Læs også