Her får du informationer fra kommunen via din mobil

Rudersdal Kommune har vundet Digitaliseringsprisen for deres MobilRude-løsning, hvor borgerne får adgang til personligt relevante informationer direkte på mobilen.

Foto: Colourbox.com colourbox.com

"Den her anerkendelse viser, at vores MobilRude-løsning er interessant langt ud over Rudersdal Kommune. Jeg tror, lignende løsninger er noget, der vil brede sig til mange andre kommuner.

Sådan siger en stolt Jette Bondo, der er områdechef for Borgerservice og Digitalisering i Rudersdal Kommune.

Rudersdal Kommune har vundet Digitaliseringsprisen i kategorien Borgerprisen for deres MobilRude-løsning.

MobilRuden giver mulighed for at få adgang til relevante informationer fra kommunen direkte på mobilen via en mobilvenlig hjemmeside med et log-in.

For eksempel kan borgeren finde oplysninger om lån og reserveringer på bibliotekerne eller informationer fra folkeskolernes ForældreIntra.

Derudover deltager syv børnehuse i kommunen i et projekt med at levere information og billeder fra børnenes hverdag i institutionen til forældrene. På den måde kan forældrene se påmindelser om, at børnene skal have varmt tøj med eller se billeder fra dagens udflugt.

MobilRude-løsningen er en udløber af projektet MinRude, hvor borgerne i kommunen kan logge ind med digital signatur og finde alle de relevante informationer, der er til dem fra kommunen. Ideen er, at borgerne kun behøver at besøge et sted på nettet, når de vil finde informationer, der vedrører dem og deres familie, eller hvis de vil i kontakt med kommunen.

"Vi tror, det er rigtig rigtig vigtigt at nå borgerne på forskellige kanaler. Derfor lancerede vi MobilRuden, som præsenterer et udvalg af de informationer, borgeren kan finde på MinRude og giver mulighed for nem kontakt med kommunen. Mobil-løsningen gør det langt mere fleksibelt at tilgå, og gør at vi kan ramme flere borgere," siger Jette Bondo

Digital signatur er en begrænsning

..

Læs også