TDC's konkurrenter slås om lejeprisen i TDC-nettet

Prisen for at leje sig ind i TDC's net skal reguleres, men TDC's konkurrenter er langt fra enige om hvordan.

Collage: Ulla Nørby CASPER BALSLEV

Skal det være dyrt eller billigt for en bredbåndsudbyder at leje sig ind i TDC's netværk?

Netop dette spørgsmål er TDC's konkurrenter uenige om, og det kan blive et af de punkter, som politikerne skal forhandle om i udarbejdelsen af et nyt teleforlig. En proces, der så småt er ved at tage fart, efter at daværende videnskabsminister Helge Sanders (V) højhastighedskomité i januar afleverede sin rapport.

Elselskaberne, der leverer fiberbredbånd, ser fordele i, at lejeprisen i TDC's fastnet stiger, mens et teleselskab som Telenor gerne ser, at prisen falder. Dermed er fronterne trukket op.

Dansk Energi, der er interesseorganisation for elselskaberne, peger på, at incitamentet til at bygge et alternativ til TDC's infrastruktur forsvinder, hvis det bliver billigere at leje sig ind på TDC's kobber, som det gamle telefonnet består af.

"Politikerne skal vide, at lavere engrospriser på kobber ikke kommer uden regning. Hvis prisen bliver reguleret længere ned, så kan det blive meget svært at få en forretning ud af at bygge en infrastruktur som et alternativ til TDC's net. Det vil gå ud over konkurrencen og adgang til højere hastigheder på bredbånd," siger chefkonsulent Christian Berg fra Dansk Energi.

Henviser til rapport

..

Læs også