Derfor hitter Apples App Store hos udviklerne

Antallet af applikationer i Apples online-butik eksploderer, og det daglige salg af applikationer når hele tiden nye højder.

Foto: Sergey Ponomarev/AP Foto: AP/Sergey Ponomarev

Over 100.000 apps, over tre milliarder downloads.

Der hersker vist ingen tvivl om, at Apple med deres App Store, hvor iPod- og iPhoneejere kan hente applikationer, er en succes.

"Jeg underviste i mobilapplikations-markedet første gang i år 2000. Lige siden har der været forskellige forsøg på at få det til at fungere og blive et stort og blomstrende marked, men det er først med App Store, at det rent faktisk lykkedes," siger adjunkt Ken Friis Larsen fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

"De har skabt et system, hvor det er utrolig nemt at købe applikationer og få dem ind på telefonen. Samtidig føler kunderne sig også sikre ved at handle i App Store," siger Ken Friis Larsen.

Også Maz Spork, der er direktør i Nordic Game Prodution og tidligere har lavet MBA-afhandlinger om det danske spilmarked, ser noget specielt i den måde, Apple sælger sine Apps. Han mener, at Apple har været god til at koble flere ting sammen.

"For det første har Apple gjort platformen tilgængelig for udviklere ved at give dem support, teknologi, eksempler og gratis udviklingsværktøjer. Det kobler Apple så med en butik, der gør det nemt for brugerne at hente værktøjerne," siger Maz Spork og fortsætter:

"Derefter har markedskræfterne sat ind. Da distributionen er nærmest gratis, er der kommet rigtig mange produkter på hylderne, og derfor er prisen også faldet markant på de enkelte applikationer. Det har givet mange applikationer og et stort salg."

Hit blandt udviklere

..

Læs også