Cisco lukker købet af Tandberg

Netværkskæmpen Cisco har nu overtaget konkurrenten Tandberg for et gigantbeløb.

Foto: Colourbox colourbox.com

"Se blot den askesky fra Island, der lammer flytrafikken i øjeblikket," sagde Marthin de Beer, senior vice president for Emerging Technologies Business Group hos Cisco på en webcast.

Annonceringen af Ciscos endelige overtagelse af telepresence-konkurrenten Tandberg, kunne ikke være bedre timet.

Tusinder af mennesker venter stadig i lufthavnene for at komme frem til deres møder - eller bare hjem. Mange af dem kunne have siddet i deres telepresence-rum og nået det samme arbejde på den kvarte tid.

Med en købspris på 19 milliarder norske kroner (cirka 18 milliarder danske kroner eller 3,3 milliarder dollars) for sin store norske konkurrent inden for telepresence-systemer, Tandberg, satser den amerikanske netværksgigant Cisco således på en gylden fremtid for bredbåndsbaserede videokonferencer.

Cisco har betalt mere for den norske virksomhed, end størrelsen på det samlede telepresence-marked, der i øjeblikket isoleret set udgør cirka to milliarder dollars, fortæller Marthin de Beer.

"Købet er en investering i fremtiden og understreger Ciscos tro på, at internetbaserede langsdistance-møder er fremtiden. Ser man på det globale marked for unified communications, er det på 44 milliarder dollars, så Cisco er meget seriøse, når vi taler video," sagde han.

700 telepresence-rum

..

Læs også