IDC: Virtualisering på fremmarch i Europa

Salg af serverhardware og -software til virtualisering steg i fjerde kvartal 2009 for første gang i et helt år i både Europa, Mellemøsten og Afrika.

Foto: Colourbox

Computerworld News Service: Ifølge en dugfrisk rapport fra IDC, steg salget af fysiske servere til virtualiserings-formål i EMEA med 2,8 procent i de sidste tre måneder af 2009 i forhold til samme periode i 2008. Derudover steg omsætningen fra software til virtualisering med 3,9 procent.

Dette var således det første kvartal siden de sidste tre måneder i 2008, at salget på disse to områder steg i en sammenlignelig periode fra det ene år til det næste.

Der er flere gode grunde til denne stigning. Erhvervslivet har benyttet sig af virtualisering for at kunne bruge eksisterende hardware længere. Det trick virker dog ikke evigt, og der blev i løbet af fjerde kvartal opbygget en efterspørgsel på serverhardware, forklarer Nathaniel Martinez, der er program director for IDC's EMEA Systems and Infrastructure Solutions.

Salgstallene er også blevet hjulpet på vej af en stigende brug af server-virtualisering blandt de små og mellemstore virksomheder, forklarer han.

Fremover vil desktop-virtualiserings stigende popularitet yderligere øge salget af server-virtualisering, vurderer Martinez. Af andre arbejdsbyrder, der i stigende grad virtualiseres, kan næves Exchange and SQL Server, påpeger han.

Kunder får shoppe-gen

..

Læs også