DF vil stoppe sms-fyringer

Dansk Folkeparti vil ligesom Socialdemokratrne have beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) til at sætte en stopper for, at medarbejdere kan blive fyret per sms.

Partiets arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, mener, loven må tilpasses den teknologiske udvikling. Ifølge Inger Støjberg er der nemlig ikke umiddelbart noget til hinder for, at fyringen kan ske ved, at ansatte får den kortfattede besked.

- Jeg ved godt, at det er den fagre nye verden, men det altså helt urimeligt at fyre folk ved bare at sende dem en sms. Ofte har de ansatte jo også brug for en begrundelse, hvis de skal have dagpenge eller søge et andet job. Hvis man vil fyre folk, så må man være så voksen at give dem en ordentlig besked, siger Bent Bøgsted...

Læs også