Vinden afkøler datacentret - se hvordan

Det er dyrt at køle datacentre. Hvorfor ikke lade den kølige havluft gøre arbejdet i stedet for?

Placeringen i det nordøstlige hjørne af England har haft stor indflydelse på designet af HP's nyeste datacenter.
Datacenteret i Wynyard ligger lidt nord for Middlesbrough og lidt længere syd for Newcastle.

Det vigtigste ved placeringen er de 13 kilometer til Nordsøen.

Beliggenheden af det omkring 28.000 kvadratmeter store datacenter i nærheden af Englands kystlinie ved Nordsøen giver mulighed for at benytte nordsøluften til at holde temperaturen nede i det serverfyldte datacenter, som Computerworld besøgte i starten af året.

HP havde netop taget datacenteret i anvendelse, da Computerworld fik en snak med HP-repræsentanter og en rundvisning i datacentret, der hører til blandt HP's største europæiske datacentre.

Selvom datacentret kan rumme tæt på 40 parcelhusgrunde er det ikke størrelsen, som er det særlige ved datacentret. Det er derimod kølingen, som er særegen ved det nyeste af HP's datacentre. Eller rettere; manglen på traditionel køling, fortæller Maurice Julian, projektdirektør for faciliteter hos HP.

Filtreret luft udefra

..

Læs også