KMD-gaver til topchefer vækker undren i branchen

I kølvandet på afsløringer om KMD-gaver i Frederikshavn Kommune undrer en leverandør sig over kommunens tidligere dispositioner.

KMD har bl.a. indbudt mange kommunalt ansatte i topstillinger til en god omgang golf på firmaets regning.Foto: AP Chris Condon

En konkurrent til KMD undrer sig nu højlydt, efter det er kommet frem, at både kommunaldirektøren og socialchefen i Frederikshavn Kommune har modtaget gaver fra KMD.

Direktør Kate Turch fra Medialogic forklarer, at selskabet tidligere var leverandør af et it-system til jobcentre i kommunen.

Først meddelte kommunen, at man nu havde en KMD-strategi og ville udskifte it-systemet til KMD's uden forudgående udbud, forklarer hun.

Da Medialogic protesterede imod dette, ombestemte kommunen sig, ifølge Medialogic.

Men da kommunen udskrev et nyt udbud, blev advarslerne fra selskabet om krav om snitflader til KMD-systemer med monopol slet ikke hørt, lyder det fra Kate Turch.

Firmaet var bekymret for, om Frederikshavn Kommune ville gøre tilstrækkeligt for at stille tilbudsgiverne lige i forhold til snitflader, hvor KMD oppebærer monopol, ifølge Medialogic.

Den heftige mailudveksling, som Computerworld har haft adgang til, viser, at kommunen henviser til Konkurrencestyrelsen, såfremt selskabet føler, at KMD's snitflader er lukkede.

"Hele sagen ender med, at KMD vinder udbuddet. Et af de vægtige tildelingskriterier er netop integration til KMD-systemer med lukkede snitflader."

"Set i lyset af de sager, der har været fremme om Jane Wiis og Jan Nielsen, kan vi ikke lade være med at sætte spørgsmålstegn ved kommunens habilitet i sagen," siger Kate Turch.

Hun understreger, at hun ikke direkte kan sætte fingre på udbuddet, som ville kunne afstedkomme en klage, men mistanken om hvordan udbuddet blev skruet sammen, nager hende ovenpå sagerne om smørelse.

Golf og fodbold på leverandør-regning



..

Læs også