»Ansvaret er mit«

Danske Bank bryder to års ydmyghed: Vi er dygtigere end irerne på mange måder.

Peter Straarup tager ansvaret for hver eneste af de 8 mia. kr., som Danske Bank de seneste 18 måneder har nedskrevet på lån givet til de irske kunder i National Irish Bank.

»Jeg er ansvarlig for det hele. Og ja, jeg har bevilget nogle af de udlån, som vi nu nedskriver på,« siger ordførende direktør i Danske Bankkoncernen Peter Straarup.

Tirsdag offentliggjorde han endnu en udgave af det, som han selv kalder for ”det irske hensættelsesmareridt”, da Danske Bank præsenterede resultatet for årets første seks måneder.

Danmarks suverænt største finanskoncern nåede indtil den 1. juli at tjene 3,1 mia. kr. før skat. Det er en forbedring på en tredjedel i forhold til samme periode sidste år, »men lavere, end hvad man med rette kan forvente af Danske Bank,« som Peter Straarup selv formulerer det.

Danske og irske tab

..

Læs også