Finansfokus - onsdag

Oversigt for onsdagens vigtigste finansbegivenheder

GN Store Nord fremlægger onsdag halvårsregnskab. GN Store Nord henter hovedparten af indtægterne fra salget af høreapparater i GN Resound divisionen, mens der kommer en mindre del af indtægterne fra salget af headset i GN Mobil. I høreapparatbranchen har en del af opmærksomheden været rettet mod den franske distributør Audika, som har oplevet en skarp salgsopbremsning siden medio maj. Senere gav salgstallene fra italienske Amplifon forhåbninger om, at Audikas opbremsning er selskabsspecifik frem for branchespecifik. Det franske høreapparatmarked udgør omkring 9 pct. af det globale høreapparatmarked. Det bliver spændende, om GN Store Nord har oplevet opbremsningen. For headsetdivisionen er der ekstra fokus på udsigterne, da den amerikanske konkurrent Plantronics viste stærke salgstal, men skuffede med udsigterne. Plantronics investorer tog samlet positivt imod det uensartede regnskab, da Plantronics-aktien steg 5 pct. på regnskabet. GN Store Nord venter, at 2010 bliver et turn-around år, hvor GN venter en drift (EBITA) på 425-525 mio. kr. GN Store Nord har hævet forventningerne til 2010 i både april og i maj, så det bliver spændende, om GN kan fastholde momentum. Den mangeårige voldgiftssag mellem GN Store Nord via selskabet DPTG og det polske teleselskab TPSA fortsætter, og GN Store Nord venter ikke en afgørelse for september 2010. Voldgiften kan indbringe GN Store Nord op til 5 mia. kr. i erstatning. I skrivende stund er GN-koncern værdisat til 8,7 mia. kr.

IC Companys fremlægger årsregnskab, efter at selskabet skuffede i regnskabet for tredje kvartal, og aktien på regnskabsdagen dykkede 6 pct. IC Companys venter en omsætning på 3,45-3,5 mia. kr. i 2009/10 mod 3,6 mia. kr. i 2008/09 og et driftsresultat på 240-270 mio. kr. i 2009/10, hvilket vil være en fremgang fra 162 mio. kr. i 2008/09. IC Companys skrev i regnskabet for tredje kvartal, at en skærpet konkurrence blev svaret igen med prisreduktioner på udvalgte varer. Yderligere har den styrkede dollar været ugunstig...

Læs også