Kommer finansulven?

Tysklands suverænt største bank etablerer sig nu under store avisoverskrifter i Danmark. Men det har så mange store udenlandske banker gjort før Deutsche Bank. Selv med det larmende indtog fra den tyske finanskoncern står en ting klart. Set over det seneste par år er det samlede udenlandske konkurrencepres på det danske bankmarked faldet.

Deutsche Bank går målrettet efter at blive Danmarks førende finansielle samarbejdspartner, når det handler om udstedelse af virksomhedsobligationer og børsintroduktioner.

Sådan lød den ambitiøse udmelding i sidste uge til pressen fra bankens nyudnævnte danske filialdirektør, Klaus Bisgaard.

Målgruppen er det lukrative segment af Danmarks 100 største virksomheder. Og det inden for et forretningsområde, der er kendetegnet ved meget store gebyrer. Ingen risikofyldte udlån. Blot udstedelse af virksomhedsobligationer og børsnoteringer.

Umiddelbart kunne det ligne tyveri af de bedste finansielle sukkerstænger fra de store danske banker, der dog er små i forhold til Deutsche Bank. Den danske filial af den tyske storbank har en beskeden medarbejderstab og adresse fra lejede lokaler i en københavnsk udlejningsejendom, der i forvejen huser en lang række andre selskaber.

Så virkeligheden sådan ud, ville bl.a. Danske Bank og halvdanske Nordea sidde tilbage med risikoen og være belastet af en kreditbog med mængder af finanskrisens økonomisk sårede kunder. For hele tiden ville de miste sukkerstænger til udenlandske giganter, der huggede alle deres mest lukrative forretninger og lod skidtet ligge tilbage.

Deres eneste forsvarsmiddel ville være at finde nogle mindre finansielle konkurrenter ude i provinsen og hugge deres sukkerstænger.

Men banker har langt flere fangarme end andre virksomheder. Som privatkunder kender vi det indgående.

Vi kan få kassekreditter, lønkonto, boligkreditter, forsikringer med mere gennem banken. Samler vi det hele samme sted, ja, så tilbyder de os rabatter. Vi kan komme til en samtale med vores egen venlige bankrådgiver og få en gennemgang af hele privatøkonomien med den brede pensel.

Hvis vi kommer en smule i knibe, kan vi med en ellers rimelig økonomisk historik få grønt lys til et overtræk på kassekreditten. Måske kan vi få skubbet vurderingen af vores hus en anelse op over det realistiske for at få økonomisk plads til en ønsket ombygning.

Det er finansielt netværk fyldt med give and take.

Sådan er det også i erhvervslivet. Derfor handler finansielle relationer meget om geografisk nærhed. Om man så hedder Ringkjøbing Landbobank med hjemmemarked i en vestjysk købstad eller Danske Bank med hele kongeriget som hjemmemarked.

Det samme gør sig gældende i stort set hele verden. Tyske storbanker er meget store i Tyskland, men små i Frankrig. Franske banker er store Frankrig, men små i Tyskland. Sådan kan man blive ved næsten hele raden rundt. Den eneste måde at bryde cirklen på er at købe en lokal bank med tilhørende netværk, som Danske Bank er sluppet nogenlunde økonomisk uskrammet fra i Finland og mindre heldigt fra i Irland.

Markedet for virksomhedsobligationer og børsnoteringer til store virksomheder er selvfølgelig et niveau op fra den almindelige bankforretning med store virksomheder. Men banken, der har netværket, har også den bedste udgangsposition for at få en del af kagen.

I slutningen af 1970'erne holdt USA's dengang suverænt største bank, Citibank, sit indtog i Danmark.

Målskiven var dengang de største virksomheder. Men ambitionerne voksede, og efter årtusindskiftet begyndte Citibank at vokse inden for forbrugslån i Danmark. Havde det ikke været for en stor amerikansk bankpakke, ville Citibank være blæst omkuld i finanskrisen. I år kom banken dog ud på den anden side og begyndte igen at levere pæne overskud.

Men i Danmark solgt man i sidste måned hele sin danske privatkundeforretning til Ikeas husbank, Ikano Bank.

Den amerikanske storbank gjorde det, som så mange andre kriseramte banker har gjort før den. Den koncentrerede sine aktiviteter om sin hjemmebase og vigtigste satellitforretninger. En virkelighed, som kan være endog meget hård at sluge eksempelvis for en erhvervskunde, der oplever sin hovedbankforbindelse pakke kufferten midt under en krise.

Den netop afgåede landechef for Citibank hedder Mark Luscombe, og han har fået nyt job som kundechef for svenske SEB-koncern, der med overtagelsen af Codan Pension og en stor kapitalforvaltningsforretning har et stærkt finansielt fodfæste i Danmark. Han er ifølge et interview med Berlingske Tidende blevet hyret som en del af jagten på at slå krogen i Danmarks 400 største virksomheder.

En del udenlandske finanskoncerner har i det hele taget haft store ambitioner i Danmark. Enkelte har gjort sig bemærket med en raketstart, der endte med et hurtigt farvel til Danmark.

Det mest spektakulære indslag blev præsteret af den britiske storbank Northern Rock, der etablerede sig i Danmark i 2007 og tilbød danskerne uhørt høje renter for en konto uden gebyrer og binding af nogen art.

Udgangspunktet i mange banker for den slags konti lå typisk dengang og boblede i omegnen af 0,125 pct. I februar 2007 lagde englænderne ud med en rente på 4,25 pct. for at hæve den til 4,75 pct. og igen til 5 pct.

Men trods en massiv tilstrømning af kunder var festen hurtigt slut. Banken var økonomisk i tovene, tynget af store tab på sit engelske hjemmemarked. Og i april 2008 forlod Northern Rock igen Danmark.

Det var en svær tid for flere udenlandske banker i Danmark. Måneden inden havde islandske Glitnir fyret, lukket og slukket i Danmark. Forinden havde man dog nået at låne store millionbeløb ud til bl.a. en række danske ejendomsspekulanter, herunder Carsten Leveaus Scala ApS og Martin Malvang Klüts' Ejendomsselskabet Sandgården ApS.

En anden islandsk bank, Kauphting Bank, havde derimod mere held med sin danske investering. Siden købet i 2004 fremviste FIH fire på hinanden følgende rekordregnskaber frem til og med 2007. Herefter faldt overskuddet for at blive forvandlet til et underskud i 2009 for igen at gå i trecifret millionsort i 2010.

FIH Erhvervsbank er i dag den suverænt største udenlandskejede bank i Danmark, hvis man accepterer Nordea-koncernen som delvis dansk. Samtidig er det en indtjeningsmæssig succes. FIH Erhvervsbank har desuden en række af de kunder i lånebogen, som så mange udenlandske banker har sat som deres erklærede mål at slå kloen i.

Ifølge en lækket kundeliste på internettjenesten Wikileaks tæller FIH's kundeliste bl.a. Novozymes, GN Store Nord og TDC, der alle står på de udenlandske bankers hitliste over de mest efterstræbte danske erhvervskunder.

Men på trods af at FIH Erhvervsbank har været sat til salg i nu tre år og ejerskabet er overdraget til den økonomisk trængte islandske stat efter moderbankens kollaps, har ingen endnu købt banken.

Så måske handler de udenlandske bankers mange udbasunerede erobringsparoler over for det danske marked mest om gratis markedsføring for en typisk mindre organisation, der gerne med ikke alt for store omkostninger vil have fat i de gode kunder.

Læs også