Skat freder fri avis

Skatteministeriet ændrer kurs, og lønmodtagere kan dermed fortsat få en skattefri avis leveret på hjemadressen.

Lønmodtagere kan fortsat få en skattefri avis leveret på hjemadressen, efter Skat har ændret holdning.Foto: JP HAGLUND MARTIN KURT

Det vil stadig være muligt for lønmodtagere at få leveret en skattefri avis i postkassen derhjemme. Skatteministeriet skrinlægger nu alle planer om at beskatte et personalegode, som titusinder af lønmodtagere nyder godt af.

Ved at ændre den såkaldte ligningsvejledning havde ministeriet ellers lagt op til stramninger på området, lød vurderingen fra revisionsfirmaet Deloitte tidligere i denne uge. Den ændrede vejledning ville indebære, at lønmodtagere ikke længere kunne få et skattefrit avisabonnement via en fleksibel lønpakke. Denne ændring blev begrundet med en betragning om, at et personalegode, der var betalt via en lønnedgang, ikke kunne betragtes som et arbejdsredskab. Derfor var der lagt op til, at værdien af abonnementet skulle beskattes...

Læs også