Tillidsfolk hænger ved

Ny dom fra EU-Domstolen bekræfter, at lønmodtagerrepræsentanterne fortsætter som repræsentanter, når virksomheden overdrages. Det er især vigtigt for de europæiske virksomheder, som beskæftiger sig med handel, industri og håndværk på tværs af landegrænser, at vide, hvornår tillidsmænd, sikkerhedsrepræsentanter og lignende følger med.

Siden 1977 har det været bestemt på EU-niveau, at såfremt en virksomhed eller en del heraf overdrages, indtræder erhververen umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, som overdrageren havde overfor medarbejderne. Medarbejderne har altså som hovedregel krav på ”at følge med”.

Af direktivet fremgår endvidere, at hvis den overdragne virksomhed eller del heraf bevarer sin uafhængighed, har repræsentanterne for de berørte arbejdstagere som udgangspunkt fortsat den retsstilling og funktion, som de havde inden overdragelsen. Den præcise retstilling og funktion, som eksisterer på overdragelsestidspunktet beror på, hvad der måtte være fastsat i de relevante love, administrative bestemmelser eller overenskomster.

Men hvornår er en overdragelse omfattet af reglerne, og hvad ligger i begrebet ”uafhængighed”? Det tog EU-Domstolen nyligt stilling til i en sag indbragt af en spansk ret.

Baggrunden for sagen var, at borgmesterkontoret i La Línea de la Concepción havde besluttet, at en række kommunale opgaver, der tidligere havde været outsourcet, skulle tilbage i kommunalt regi. Det drejer sig om pedeltjenester ved offentlige skoler, rengøring af offentlige skoler, rengøring af veje og vedligeholdelse af parker og haver - opgaver som hidtil havde været overdraget til fire private virksomheder.

Kommunen overtog samtlige de arbejdstagere, der havde været beskæftiget i de fire private virksomheder, så arbejdstagerne blev en del af kommunens personale. De blev ansat i samme stillinger og med samme funktioner som hidtil. De kom under ledelse af de samme umiddelbart foresatte, og der skete ingen væsentlige ændringer i arbejdsforholdene. Eneste ændring var, at de øverst ansvarlige efter tilbagetagelsen blev indehavere af de relevante offentlige embeder.

Kort efter at tilbagetagelsen blev besluttet, bad de personer, der havde været medarbejdernes juridiske repræsentanter i de pågældende fire virksomheder, kommunen om at anerkende, at de fortsat havde retsstilling som sådanne. Det afviste Kommunen, hvorefter fagforeningen for de berørte medarbejdere anlagde sag ved Socialdomstolen i Algeciras, der bad EU-Domstolen om hjælp til at fortolke de relevante regler.

Spørgsmålet var, om de overførte økonomiske enheder, under de givne omstændigheder, har bevaret deres uafhængighed i direktivets forstand. Altså om der efter tilbagetagelsen af de fire opgaver forelå en situation, hvor medarbejderrepræsentanterne havde krav på at forblive sådanne, idet direktivets kriterium herfor netop er, om en virksomhed eller en del heraf ”bevarer sin uafhængighed”.

Domstolen startede med at konstatere, at det først skal fastslås, om der overhovedet foreligger en overdragelse omfattet af reglerne.

Afgørende herfor er, at der sker en overførsel af en økonomisk enhed, der bevarer sin identitet forstået som en helhed af midler, organiseret med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet. Om den økonomiske aktivitet udøves offentligretligt eller privat er som udgangspunkt uden betydning.

Domstolen påpegede, at spørgsmålet beror på en samlet vurdering af de faktiske omstændigheder. Blandt de momenter, der skal indgå i vurderingen, og som tidligere er fastslået i retspraksis, er navnlig, om driften faktisk fortsættes.

Herudover har det betydning, hvilken form for virksomhed, der er tale om, hvorvidt der sker overførsel af materielle aktiver, værdien af eventuelle immaterielle aktiver, om størstedelen af arbejdsstyrken overtages, om kundekredsen overføres, i hvor høj grad aktiviteterne før og efter overførslen er de samme, og hvor længe disse eventuelt har været indstillet. At erhververen er et offentligretligt organ, og beslutningen gennemføres ved et dekret - frem for en aftale - udelukker ikke, at overførslen kan være omfattet af reglerne.

Særligt påpegede domstolen, at det forhold, at der ikke overdrages materielle aktiver, ikke er eneafgørende. I visse brancher udgør arbejdskraften nemlig den væsentligste del af aktiviteten. Og en gruppe af arbejdstagere, som i længere tid udfører en fælles aktivitet, vil da kunne udgøre en økonomisk enhed, der opretholder sin identitet, når erhververen både fortsætter den hidtidige aktivitet og overtager en efter antal og kvalifikationer betydelig del af arbejdsstyrken.

Under alle omstændigheder er det - i modsætning til hvad den spanske regering i sit indlæg i sagen gjorde gældende - uden betydning, at der ikke skete overførsel af de aktiver, som opgaverne vedrørte, nemlig parker, skoler med videre. Af betydning er kun, om der overdrages sådanne aktiver, der anvendes til at præstere en ydelse.

Først når den nationale ret har fastslået, at der foreligger en overdragelse i direktivets forstand, bliver det relevant at spørge, om ”det overdragne” har bevaret sin afhængighed, påpegede Domstolen.

Domstolen fastslog indledningsvis, at begrebet ”uafhængighed” ikke - sådan som det var den spanske regerings opfattelse - svarer til begrebet identitet, men derimod har selvstændig betydning.

Selvom begrebet ”uafhængighed” ikke er defineret i direktivet, skal det undergives en selvstændig og ensartet fortolkning i hele EU, påpegede Domstolen. Og dette skal ske under hensyn til begrebets normale mening i sædvanligt sprogbrug, den generelle sammenhæng, hvori begrebet anvendes, og de mål som reglerne forfølger.

Direktivet har til formål at sikre, at arbejdstagernes rettigheder opretholdes, når en virksomhed skifter indehaver, idet arbejdstagerne kan blive i virksomheden på samme vilkår som hidtil. Og af reglerne fremgår, at arbejdstagernes ret til at være repræsenterede ikke udgør nogen undtagelse hertil. Udgangspunktet er, at repræsentationen/ medarbejderrepræsentanterne ikke må påvirkes af overførslen.

Efter normal sprogbrug beskriver begrebet uafhængighed, ifølge Domstolen, retten til selvstyre. Og for en økonomisk enhed er dette et spørgsmål om at have kompetence til relativt frit og selvstændigt at tilrettelægge arbejdet: at have kompetence til at udstede ordrer og instruktioner, fordele arbejdet mellem de underordnede arbejdstagere samt bestemme brugen af materielle aktiver. Vel at mærke uden indblanding fra arbejdsgivers andre organisatoriske enheder.

Når denne kompetence samlet set forbliver uforandret efter overførslen, altså forbliver hos de samme umiddelbare overordnede, vil enheden have bevaret sin uafhængighed.

Det forhold, at de øverste ansvarlige udskiftes, kan ikke i sig selv påvirke den overførte enheds uafhængighed, når de daglige beslutningstagere er de samme. En anden fortolkning ville, påpegede Domstolen, gøre det umuligt at sikre den effektive virkning af reglen, idet en overførsel næsten altid ledsages af en udskiftning af de øverste ansvarlige.

Den spanske ret har nu fået sine fortolkningsmomenter, og med de faktiske forhold, der blev oplyst for EU-Domstolen, bliver resultatet formentlig, at medarbejderrepræsentanterne får medhold i fortsat at skulle betragtes som sådanne.

Efter dansk ret er det ikke nødvendigt at gå ind i en vurdering af, om en overført enhed er uafhængig. Er der tale om en overdragelse i lovens (og direktivets) forstand, bevarer lønmodtagerrepræsentanterne deres hidtidige retsstilling og funktion, medmindre selve grundlaget for lønmodtagerrepræsentation ophører.

Danmark giver her en lidt bedre beskyttelse, end direktivet kræver.

Læs også