Et par regnskaber lyste op

Øget købelyst sørgede for en hæderlig åbning på aktiebørserne i Europa.Stemningen blev desuden forbedret af et par uventet gode regnskaber.

Brevkasse for investorerSelv om bekymringerne over udsigterne for den globale økonomi hang som en mørk skygge over de europæiske aktiemarkeder, var flere af investorerne alligevel villige til at vove en smule af pelsen torsdag formiddag, hvorefter de ledende indeks i Europa genvandt lidt af deres tabte højde.

Investorerne fandt bl.a. inspiration til deres købsordrer fra et stemningsskift i det amerikanske aktiemarked sent onsdag. Dagen forinden havde ellers taget på investorernes humør, fordi de endnu engang var vidne til amerikanske nøgletal, der talte deres tydelige sprog om en økonomi, der havde kendt bedre dage.

Ordreindgangen på varige forbrugsgoder skuffede, men den største skuffelse var opgørelsen over salget af nye boliger i USA, der efter et fald på godt 12 pct. i juli landede på det laveste niveau siden 1963.

Efter de to nøgletal lå det i kortene, at det amerikanske aktiemarked skulle på en ny nedtur, hvilket også blev tilfældet umiddelbart efter åbningen onsdag. Men ud på aftenen var kurserne faldet til et niveau, der fik de mere risikobetonede aktører på banen, og deres jagt på såkaldte oversolgte aktier sørgede for et moderat comeback til børserne i New York op mod lukketid.

Flere gode regnskaber

..

Læs også