Grundfos er mit liv, jeg skal bæres herfra

Niels Due Jensen er efter 50 år i Grundfos nået til en milepæl i sit liv. Han føler, at det er lykkedes at videreføre faderens forretningsmæssige værdisæt og vil fremover gradvist vægte sin tid, så der bliver mere plads til andet end Grundfos.

Da Niels Due Jensen i går aftes indfandt sig til et festligt arrangement i Jysk Musik & Teaterhus i Silkeborg for at lade sig hylde af Grundfos-ledere fra hele verden og et par håndfulde nære venner, var det første gang nogensinde, at han fejrer et jubilæum i den virksomhed, der har fyldt det meste af hans liv.

Ingen tvivl om, at det er sket efter nøje overvejelse, og kun fordi det er svært at være andet end stolt over det Grundfos, der om nogen er Niels Due Jensens værk, men hele tiden drevet med de værdier for øje, som han har med sig fra sit kristne barndomshjem og sin far, Poul Due Jensen, der grundlagde Grundfos hjemme i kælderen i Østergade i Bjerringbro...

Læs også