Aktier: Banker topper nervøst marked

Fredagens marked var præget af nervøsitet, men endte med en fremgang på 0,2 pct. til 393,45.

Blandt topscorerne var de to banker Jyske Bank og Danske Bank, hvor sidstnævnte har fået hævet sit kursmål. Udenfor C20-indekset fremlagde isoleringskoncernen Rockwool halvårsregnskab, som viste sig at være bedre end ventet, hvilket fik aktien til at stige.

- Det er en volatil udvikling, vi har set i et nervøst marked. Den amerikanske BNP-opgørelse hjalp aktierne, mens Bernankes tale og nedjusteringen fra Intel sendte aktierne tilbage igen. Senere blev stemningen dog forbedret. Vi venter på næste uges store makropræsentationer med amerikansk ISM og fredagens jobrapport. Danske Bank er hjulpet af det løftede kursmål fra Credit Suisse. Rockwool kom med et regnskab og en opjustering, der var større end ventet. Royal Unibrew fortsatte sin optur, udtalte aktiechef Ole Kjær Jensen fra Sydbank til RB-Børsen..

Læs også