Politiet: Jensby i fængsel

Der ligger så tunge beviser mod Asger Jensby, at Nordsjællands Politi har valgt at rejse tiltale for bevidst skatteunddragelse med krav om fængselsstraf.

Det var med fuldt overlæg, at Asger Jensby i 2006 snød det danske skattevæsen for næsten 336.000 kroner og samtidig undlod at afregne moms for 130.000 kroner fra sit selskab Troya Private Equity Inc., der oprindeligt blev stiftet på de Britiske Jomfruøer, men fik dansk CVR-nummer i 2002.

Det mener Nordsjællands Politi, som kræver fængselsstraf til Asger Jensby, der dermed kan stå over for et nyt personligt lavpunkt efter en lang karriere som respekteret og anerkendt topchef i it-branchen.

Som omtalt i Morgenavisen Jyllands-Posten i sidste uge havde Nordsjællands Politi rejst sigtelse om skattesvig mod både Jensby og hustruen, Eva Snare, men nu viser det sig, at politiadvokat Margit Wegge allerede i juli rejste tiltale mod Jensby ved Retten i Lyngby, mens hun stadig overvejer, om der også skal rejses tiltale mod Eva Snare.

550.000 kr. uden om skat


..

Læs også