Kineserne elsker danske griseører

I Kina spiser de hunde. Men også masser af danske svineører, grisetæer og maver. • Sammen med pelse sikrer det ny rekordomsætning i Kina af danske landbrugsvarer.

Den danske eksport af landbrugs- og fødevarer til Kina er på vej til at slå alle rekorder. For første gang nogensinde er der udsigt til, at den danske afsætning runder 5,5 mia. kr. til Kinas enorme vækstmarked.

Det er en stigning på 800 mio. kr. siden 2009, viser en ny prognose fra erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Prognosen er godt nyt for en række danske fødevarevirksomheder. Flere er i disse dage i Shanghai i gang med et stort fælles fremstød. Med fødevareminister Henrik Høegh (V) og prins Henrik i front kæmper de for at sikre sig endnu større afsætning i Kina, der er Asiens førende vækstlokomotiv.

Pelse og skind udgør størstedelen af eksporten af danske føde- og landbrugsvare til Kina. Derudover er svinerester, som danskerne ikke ville røre ved, voldsomt populære hos kineserne. Ører, tæer, tarme og maver fra svin er i Kina en stor delikatesse.

Fire grisehaler i et dyrt kinesisk supermarked koster 30 kr. og en flækket griseklov 23 kr. og dermed ofte mere end en svinemørbrad.

Møder med kineserne


..

Læs også