Nye rammer for os alle

De siver ind gennem organisationerne overalt i dansk erhvervsliv - de små og store trends i moderne ledelse og forretningsdrift. • I Ørholsts Sommerskole gennemgår ledelsesekspert Henrik Ørholst, PA Consulting Group, en stribe af de hotteste aktuelle tendenser.

Læs de tidligere lektioner af Ørholsts sommerskoleDe sociale medier sætter nye dagsordener. Hver dag.

Nyheder, nye måder at drive virksomhed på, nye måder at være menneske på. Sociale medier dækker primært over Facebook, Twitter, YouTube, MySpace, LinkedIn, firmablogs og andet brugergenereret indhold.

Det, vi oplever i dag, er en revolution, som går tilbage til 1960'ernes Arpanet. Senere blev det 1970'ernes Usenet. I 1980'erne var det Bulletin Boards. I 1990'erne kom de tre berømte W'er - World Wide Web - og nu er det sidste skud på stammen, Web 2.0.

Det blev som begreb første gang beskrevet i bogen ”The Cluetrain Manifesto” i 1999. Når man betragter de forskellige generationer, Baby Boomers (1940-1964), Generation X (1965-1977), Generation Y (1978-1989), Digital Natives (1990-2001) og derefter Generation Google, har de alle deres præferencer for medier og teknologi.

Teenagerne med den ene hånd fastklistret til mobiltelefonen oplever ikke digital networking som noget ekstraordinært. Det kalder man for ”teknologisk adoption”. For dem er det en naturlig udvidelse af deres sociale liv, og de skelner ikke mellem fysiske og online relationer. Det er noget, som vi andre gør. Alle os, der for længst har passeret teenageårene.

Det interessante er, at den teknologiske adoption er blevet spredt meget hurtigt til de ældre generationer. Forældre bruger Facebook til at komme i kontakt med gamle skolekammerater, mens bedstemødre tilpasser sig de nye medier for at bevare kontakten til deres børnebørn. De 46-65-årige er således den hurtigst voksende gruppe på Facebook.

De sociale medier skaber helt nye rammer for virksomheder og mennesker. På Facebook er det brugerne, der bestemmer, og det kan virksomhederne ikke rigtigt gøre noget ved. Det betyder, at brugerne kan presse dig og dit produkt gennem vridemaskinen med alle mulige kommentarer, som kan være fair eller unfair. Der er ikke noget at stille op. Det positive er, at virksomhederne kommer i direkte kontakt med brugerne (eller kunderne), og det giver nogle unikke forretningsmuligheder, som kan bruges i salgsprocessen eller i udviklingsprocessen.

På den måde er det en stærk demokratisering af alle former for kommunikation. Her er et centralt begreb ”Groundswell” eller ”understrømmen” på dansk. »En social tendens, hvor folk bruger teknologier til at få de ting, de har brug for, fra hinanden i stedet for at få dem fra traditionelle institutioner som f.eks. virksomheder«.

Virksomheder har med andre ord svært ved at styre understrømmen, og der er mange eksempler på, at de nye sociale medier har været i stand til at ændre virksomheders adfærd.

De sociale medier har skabt mulighederne for at arbejde sammen med kunder, virksomheder, leverandører på en måde, som ikke tidligere har været muligt. Åben innovation er blevet en del af hverdagen for virksomheder, som ikke kun har begrænset innovationskraften til egne rammer. Nu er det blevet uendeligt stort.

Wikipedia er verdens mest udbredte internetleksikon. Det findes på flere sprog, herunder dansk, og data vedligeholdes af brugerne. Der foretages løbende test af, om kvaliteten er på højde med de traditionelle leksika, og her er Wikipedia typisk ikke ringere end de analoge konkurrenter. Til gengæld slår de altid på oplysningerne, som er opdaterede.

En ny undersøgelse foretaget af Wikimedia Foundation og United Nations University viser, at den typiske bruger af Wikipedia er yngre mænd. Helt nøjagtigt er 69 pct. af dem, der søger rundt i det digitale leksikon, mænd. Mændene er flittige bidragydere med indlæg med 87 pct. af alle.

Wikipedia er en sværvægter på internettet med mere end 13 millioner artikler fordelt på mere end 200 sprog. Hver måned er der 330 millioner mennesker, der klikker ind på hjemmesiden og bliver lidt klogere.

Bidragyderne er primært yngre mænd. Kvinderne holder sig tilbage. En af grundene er, at de yngre mænd kender spillereglerne bedre end kvinderne, mener forskerne.

Wikipedia har også givet navnet til Wikinomics, som er en helt nye måde for virksomheder at fungere. Der er fire principper for Wikinomics: Åbenhed, kollegasamarbejde, videndeling og globalt arbejde.

De fire byggesten er fundamentet for det hele. Den største udfordring er, at der ikke længere er nogen boss, som har ansvaret for, hvad der sker. Det er ren anarki eller frihed med et mere positivt ord. Men det betyder, at samarbejdet foregår på de betingelser, som de aktive opstiller. Hvis ikke du er aktiv, får du ingen indflydelse.

Wikinomics handler om samarbejde. På tværs af landegrænserne. Virksomhederne og organisationer. Det er en slags elektroniske græsrodsbevægelser.

Men hvad skal almindelige mennesker f.eks. gøre for at finde et nyt job? LinkedIn er svaret. Med mere end 60 millioner medlemmer over hele verden er det en effektiv database. Så effektiv, at den er ved at borterodere rekrutteringsfirmaerne og headhunternes databaser som redskab for denne branche.

Fordelen ved at betjene sig af LinkedIn er først og fremmest, at oplysningerne er opdaterede.

Hvis LinkedIn er headhunternes jagtmarker, er Facebook og Google stederne, hvor de første referencer checkes på en kandidat til et nyt job. Referencecheck uden at kandidaten ved det. Når en medarbejder fra et politisk parti på sin Facebook-profil skriver om en medarbejder i Folketinget, at hun var "fucked up medicineret psykisk syg", viser det, hvor gennemsigtigt jobmarkederne er. Og det er bare den mest synlige sag, der har været, hvor ”bagsiden/mulighederne” af de sociale medier kommer frem.

Uanset hvor stærke de sociale medier vil blive, så vil de ikke være i stand til at erstatte ansigt til ansigt-relationer. De er næsten altid mere løse i deres natur end de mere faste, der er baseret på menneskelige relationer. Det vil ikke være muligt at overflytte alle former for salg og markedsføring til de sociale netværk. Den personlige relation kan aldrig erstattes af et tastatur.

Læs også