Noget vil vise sig

Økonomi Har regeringen fundet sin opskrift på økonomisk krisestyring i en 160 år gammel Dickens-novelle?

Steen Rosenbak, erhvervsredaktør - Morgenavisen Jyllands-Posten

Det er en mørk og tåget aften. Du befinder dig i din bil på en øde motorvej. Trafikbelysningen er gået ud, men fra radioen advarer en rolig stemme dig om, at en bro er styrtet ned og blokerer vejen to kilometer forude.

Hvad gør du?

Det er så her, enhver kørelærer sikkert ville tilråde at svare noget i stil med »jeg orienterer mig bagud, sænker farten og indretter min kørsel efter forholdene.« Snarere end »jeg blænder ned til positionslys, slipper rattet og regner med, at vejen er ryddet, når jeg kommer frem«.

Det sidste ville imidlertid være det mest retvisende billede på, hvad der foregår i styringen af dansk økonomi for tiden.

Det korte - ultrakorte - lys er på. Farten er meget langsomt for opadgående. Og alle meldinger om, at en gigantisk forhindring med 90 pct. sikkerhed er i færd med at stable sig selv på benene blot lidt længere nede ad vejen, bliver håndteret efter opskriften ”noget vil vise sig”.

Problemet med den opskrift er, at den ikke virker. Den virkede ikke for dens opfinder, den gældstyngede Mr. Micawber i Charles Dickens' beretning om David Copperfield. Og den virker ikke for hverken de nuværende eller de aspirerende politiske ledere i dansk økonomi, som ellers synes kun at kunne enes om dette ene: Noget vil vise sig.


Da finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i tirsdags fremlagde endnu en finanslov med et historisk underskud, var der i virkeligheden tale om en ikke-begivenhed. Kendt stof fra ende til anden. Mødt af forventet optimisme fra regeringen, forventet kritik fra oppositionen og forventet valg-eller-ej-snak i metermål. Og ingen var vist ret meget klogere ved dagens ende.

Men hvis vi tager det lidt længere kikkersigte frem, er der faktisk en hel del at komme efter langt nede i bunken af papirer fra regeringsøkonomerne.

Sideløbende med finansloven gav regeringen sit bud på fremtiden i prognosen Økonomisk Redegørelse. Ganske belejligt en prognose, der kun strækker sig til og med 2011. Men som bag de snorlige skemaer og grafer fortæller en del om, hvad der venter i de følgende år.

Regeringsøkonomerne forventer eksempelvis, at der i 2009 og 2010 i gennemsnit vil blive sprøjtet næsten 25 mia. kr. mindre ud i dansk erhvervsliv som nye investeringer på årsbasis end i 2008. Og kun en tredjedel af de tabte, årlige investeringer vil vende tilbage i 2011 set med de særdeles optimistiske regeringsbriller. Eller sagt med andre ord: Erhvervslivets investeringskvote vil i overskuelig fremtid krybe rundt på det laveste niveau i næsten 30 år.

Tal om et faresignal, der vil noget.

Der er i virkeligheden heller ikke megen fest og flødeskum over regeringens syn på den eksport, som vi vist egentlig går og regner med, at vi skal leve af i de kommende år. Vist er det indiskutabelt, at det går fremad for dansk eksport, og at det virkelig går fremad på det allervigtigste marked - det tyske. Pointen er bare, at Danmark ikke sikrer sig sin naturlige andel af den tyske vækst. Vi taber markedsandele på de vigtigste, traditionelle markeder, og trods flere års fokus på emnet, har danske virksomheder endnu ikke evnet at bygge overbevisende nye bastioner på de eksportmarkeder, der klarer sig bedst af alle - de asiatiske. Årsagen er glasklar. På ti år er danske eksportvirksomheders konkurrenceevne forværret med 25 pct. alene i kraft af høje danske lønstigninger. Og selvom krisen har lagt et solidt loft over den udvikling på det seneste, stiger de danske lønninger fortsat mere end i udlandet. Nej, selvom de så gerne ville, kan selv ikke regeringsøkonomerne få sig selv til at tro på, at eksporten for alvor trækker væksten i gang herhjemme.

Endnu et faresignal, der vil noget.

Men heldigvis, som finansministeren indikerer: Noget vil vise sig.

Dette noget, forstår man, skal efter planen komme fra regeringens såkaldte Vækstforum, hvor 31 eksperter, politikere og erhvervsledere mødes for at drøfte tidens store udfordringer. Det lyder jo på papiret meget godt. Men et lille år efter første møde er Vækstforum i færd med at udvikle sig til regeringens figenblad på området - et organ, der skal signalere, at man på højeste sted skam tænker progressive væksttanker.

De konkrete resultater af arbejdet er lige så lette at måle. Der er til dato absolut ingen.

Det er naturligvis en kende bekymrende i lyset af, at vi her har at gøre med Danmarks ypperste elite udi indsigt og innovation. I næste uge mødes kaffeklubben så igen med den dagsorden at stille en diagnose for væksten i Danmark. Undskyld mig, men den diagnose er for længst stillet, og senest igen igen med Økonomisk Redegørelse. Det er ikke endnu en diagnose, men en kur - handling her og nu - økonomien har brug for.

Faktum er, at det selv i bedste fald vil tage år at genskabe den fremtid for dansk velfærd, som finanskrisen på få måneder fejede væk under benene på os. Faktum er, at fremtiden begynder nu. Og faktum er, at kommende generationer ikke kan leve af, at nutidens elite pantsatte deres handlefrihed i venten på, at en mirakelløsning skulle vise sig, men aldrig kom...

Læs også