Aktier: Fremgang i vente med fokus på cykliske aktier

De cykliske aktier vil være i fokus efter fredagens tale fra centralbankchef Bernankes om at gøre, hvad der skal til at for redde det økonomiske opsving.

Fredag lukkede C20-indekset 0,2 pct. højere i 393,45, og de europæiske aktieindeksfutures stiger mandag morgen 0,5-0,7 pct. Rockwool, der efter sin regnskabsaflæggelse var en af fredagens store kursvindere, tiltrækker sig fortsat interesse, efter at Sydbank opjusterer sin anbefaling på aktien til "neutral".

- Mandag forventes at åbne med en fremgang, efter at vi fik en del af stigningerne efter Bernankes tale i fredags. Fokus er nu på ugens nøgletal, hvis de skuffer så vil de positive kursreaktioner forsvinde som dug for solen. De cykliske aktier vil blive positivt påvirket af, at Bernankes udtalelse om at være villig til at gøre hvad som helst for at sætte gang i den amerikanske økonomi, siger aktiehandler hos Jyske Bank Henrik Aagaard til RB-Børsen...

Læs også