Intern uro kostede Parken-chef jobbet

Ulmende utilfredshed blandt ansatte samt et dårligt forhold til storaktionæren Erik Skjærbæk endte med at koste Dan Hammer jobbet som direktør i Parken.

Trods en opjustering valgte bestyrelsen i den børsnoterede underholdningskoncern Parken i går at fyre deres direktør Dan Hammer på gråt papir.

Fyringen var begrundet med et behov for andre strategiske kompetencer, men i realiteten kommer fyringen af FCK-direktøren efter længere tids uro blandt ansatte og ledende medarbejdere i den københavnske koncern.

Det fortæller en række centralt placerede kilder omkring Parken til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Mange har nemlig haft mere end svært ved at tilpasse sig den kontante Dan Hammers ledelsesstil, da han på mange måder beskrives som en kopi af forgængeren Flemming Østergaard, dog uden den karisma, der betød, at den forhenværende fodboldformand kunne slippe afsted med sin meget frembrusende stil.

Gennem længere tid har således menige ansatte såvel som chefer langt oppe i systemet ved flere lejligheder gjort Parken-bestyrelsen opmærksom på, at der var store samarbejdsproblemer internt i organisationen, hvilket til sidste fik den magtfulde storaktionær Erik Skjærbæk til at kræve en fyring af Dan Hammer.

Til tops på unfair vis

..

BRANCHENYT
Læs også