Værdierne i verden

Rockwools værdier gælder ikke kun for de nuværende ansatte. For at komme i betragtning til et job i et af koncernens selskaber rundt om i verden skal kandidaterne leve op til værdierne.

Når Rockwool rekrutterer nye medarbejdere, lægger man stor vægt på, om kandidaterne forventes at leve op til virksomhedens værdier.

»I såvel den interne som den eksterne rekruttering ser vi efter, hvordan de vil agere i forhold til vores værdier,« siger Inge Marie Ringgaard, HR-direktør i Rockwool.

Det gælder også ude i den store verden. Ambitionen er, at alle ansatte efterlever værdierne - med respekt for de nuancer, som ofte vil opstå som følge af lokale måder at gøre tingene på.

»Det er Rockwools ønske fortsat at vokse og at udvikle sig på både etablerede og nye markeder. Vi vil stadig respektere lokale fortolkninger af værdierne, så længe det ikke konflikter med den overordnede beskrivelse. Men for at sikre os en langsigtet, succesfuld udvikling, skal virksomhedens krav til kompetencer og værdier overordnet set bredes ud internationalt,« påpeger HR-direktøren. •

BRANCHENYT
Læs også