Grønt lys for masse-retssager

Danmarks tre første gruppesøgsmål har kurs mod retssalene. Mere end 20.000 danskere har mulighed for at melde sig som skadeslidte i de tre sager. Den danske lovgivning er bygget op med skelen til det amerikanske forbillede - og ikke mindst belært af skrækhistorier.

Gruppesøgsmål har hærget amerikansk erhvervsliv igennem flere årtier. Set med danske øjne groteske sagsudfald og uforståeligt store erstatninger har fulgt med.

Popduoen Milli Vanilli mimede i slutningen af firserne teksten til deres store gennembrudsalbum, mens vokalerne blev leveret af et par sangere med større stemmer.

Det fik en amerikansk advokat til på vegne af alle købere af duoens album til at anlægge et gruppesøgsmål med krav om udbetaling af erstatning til de bedragne forbrugere.

Det økonomiske tab per forbruger var helt ubetydeligt. Men sammenlagt var det potentielle erstatningsbeløb kolossalt, da duoens musik var solgt i ti mio. eksemplarer.

Sagen endte i et forlig, der sikrede de enkelte købere en symbolsk erstatning og advokaterne et fedt salær.

Siden da har amerikanske advokater anlagt en meget lang række gruppesøgsmål mod store virksomheder i amerikansk erhvervsliv.

Erstatningerne har i nogle tilfælde været eksorbitante. En rekord blev sat af en domstol i den amerikanske delstat Florida, der tilbage i 2000 dømte tobaksindustrien til at betale en erstatning på 1.000 mia. kr. til mennesker, der var blevet syge af at ryge.

Danmark er ikke det første land i Europa, som har åbnet op for gruppesøgsmål. Norge og Sverige har været der nogle år før os. Men lidt utraditionelt er netop Danmark, Norge og Sverige de lande i Europa, der har regler, som i praksis åbner op for de mest omfattende gruppesøgsmål.

Derfor er der på en måde tale om en juridisk importvare fra den anden side af Atlanten, der er blevet stærkt tilpasset og beskåret for at undgå en juridisk selvbetjeningsbutik for grådige advokater og hævngerrige forbrugere.

Der er grundlæggende tre betydelige begrænsninger i de danske regler for gruppesøgsmål i forhold til de amerikanske.

Advokater i Danmark må ikke tilbyde at føre gruppesøgsmål efter en betalingsmodel, hvor sagsøgerne kun betaler advokatfirmaet, hvis de vinder sagen. Systemet giver advokaten mulighed for aktivt at annoncere efter ”ofre” og tilbyde dem at komme med på en juridisk fribillet med tilhørende chance for gevinst.

I USA kan advokater finde blot en enkelt forurettet forbruger og på vegne af alle købere af den samme vare anlægge et gruppesøgsmål med krav om erstatning.

I Danmark skal de forurettede forbrugere, bankkunder, aktionærer med mere på forhånd tilmelde sig en sag for at komme i betragtning til en erstatning.

Forbrugerombudsmanden er den eneste, som i Danmark har mulighed for at anlægge en sag på vegne af en gruppe unavngivne forbrugere.

I USA har domstolene i forbindelse med gruppesøgsmål mulighed for ud over erstatninger for rent faktiske tab at tilkende en dømt virksomhed i et gruppesøgsmål såkaldte straferstatninger.

I Danmark skal deltagerne i et gruppesøgsmål bevise, at de har haft et tab for at få erstatning. Og erstatningen kan som hovedregel ikke vokse sig større end tabet med tillagte renter.

Erfaringerne med gruppesøgsmål er endnu meget beskedne i Danmark. Til dato er der endnu ikke faldet en eneste dom. Alligevel ligger flere ting fast.

Det er meget kostbart at anlægge et gruppesøgsmål i Danmark. Specielt, hvis man vil have alle med. I det hedengangne Bank Trelleborg var der 15.000 aktionærer i 2008, da Sydbank overtog den pressede sjællandske bank. I gruppesøgsmålet hævder de repræsenterede aktionærer to ting. Dels at tvangsindløsningen af deres aktier var ulovlig. Dels at de skal have erstatning, fordi kursen var alt for lav i forhold til de faktiske værdier.

At føre en retssag på vegne af 15.000 aktionærer kræver som udgangspunkt en accept fra hver eneste og en efterfølgende korrespondance og dokumentation af det enkelte krav. Det er en opgave, som er ganske kostbar at løfte. Alternativet er at føre sagen på vegne af langt færre aktionærer. Men så falder den samlede potentielle erstatningssum tilsvarende.

Det næste problem er, hvordan sagens omkostninger dækkes. En ting er at håndtere en sag med en enkelt eller tre sagsøgere. Tabes sagen, er det forholdsvis enkelt at opkræve regningen til at dække egne og modpartens omkostninger. Men situationen er mere broget, hvis der skal opkræves penge hos flere tusinde personer.

Det er her, at man finder forklaringen på, at de tre eneste gruppesøgsmål til dato, alle har fået fri proces. Lidt firkantet betyder det, at staten som udgangspunkt dækker omkostninger, hvis sagen bliver tabt.

Det er også her, at man finder forklaringen på, at flere i pressen varslede gruppesøgsmål herunder mod krakkede EBH Bank og den digitale tinglysning endnu ikke har medført nogen form for gruppesøgsmål.

En hurtig optælling i Infomedias elektroniske artikelarkiv viser, at brancheorganisationen Danske Boligadvokater 25 gange har været ude med meldinger om et forestående gruppesøgsmål. I Morgenavisen Jyllands-Posten har advokaterne sat det som mål at skaffe en erstatning på op mod 1 mia. kr. til de danskere, der har mistet formuer på grund af den stærkt forsinkede sagsbehandling i den digitale tinglysning.

Advokaterne skønner, at omkring 50.000 danskere har tabt penge på grund af de digitale tinglysningskaos.

Men endnu er advokaterne ikke begyndt at indhente tilmeldinger fra danskere, der har tabt penge på grund af det digitale tinglysningsprojekt.

Officielt vil man afvente en nært forestående juridisk bedømmelse fra statens foretrukne advokatselskab, kammeradvokaten, om, hvorvidt staten har et erstatningsansvar. Men i forbindelse med tilblivelsen af denne artikel erkender formanden for Danske Boligadvokater, Jan Scøtt-Petersen, at der muligvis kun kommer et gruppesøgsmål, hvis man bliver bevilget fri proces til at føre sagen.

For det, der kunne blive Danmarks hidtil største gruppesøgsmål, er også en meget kompleks størrelse. Ikke alene skal man bevise, at staten har dummet sig så kraftigt, at det er erstatningspådragende. Man står også med i tusindvis af tab, der er vidt forskellige i størrelse.

Eksempelvis oplever danskere, der i månedsvis har fået indefrosset pengene fra et hussalg og hænger på renteudgifterne til et nyt ditto, vidt forskellig behandling. Den ekstra rentebetaling svinger fra stort set ingenting til tre pct. afhængig af kundebehandlingen i det enkelte pengeinstitut.

Dermed er der i forbindelse med anlæggelse af en sag lagt op til et meget omfangsrigt arbejde med at opgøre de konkrete tab.

Justitsminister Lars Barfoed (K) har tidligere forholdt sig afvisende til at udbetale erstatning til de økonomiske ofre for rodet i den digitale tinglysning. Kommer kammeradvokaten ud med en juridisk bedømmelse, der lægger op til, at staten har et juridisk ansvar, kan hele sagen ende med en politisk løsning.

Men er kammeradvokatens svar mudret, er der kun et gruppesøgsmål tilbage. Det store spørgsmål er, om Civilstyrelsen i den situation vil tilbyde de skadeslidte en fribillet til at lægge sag an mod staten.

Selvom sabelraslen omkring Danmarks hidtil største søgsmål skulle vise sig at løbe ud i det rene ingenting, har det nye juridiske begreb allerede haft en praktisk virkning.

Eksempelvis har advokat Tom Bramminge Christensen fra Ret & Råd i Odense i flere tilfælde fået De Gule Sider til at trække regninger tilbage for automatisk genindrykkede annoncer. Midlet har været en trussel om gruppesøgsmål på vegne af alle annoncører, der uden at have sagt ja på forhånd har fået genindrykket annoncer i diverse telefonbøger.

Men tilbage står et faktum. Til dato er der kun blevet indledt gruppesøgsmål, når staten har indvilget i at betale broderparten af regningen i forbindelse med en tabt sag. Dermed bliver det også de danske skatteydere der kommer til at betale en pæn del af regningen for de nye gruppesøgsmål.

Det gælder både tabte og vunde sager. Eksempelvis ligger Løkken Sparekasse i dag i statens finansielle skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet. Dermed bliver det med stor sandsynlighed staten som skal betale såvel sagsomkostninger som erstatning, hvis sagsøgerne vinder.

BRANCHENYT
Læs også