Pres på Sjælsø

Schaumann Properties er af hængig af kreditaftale.

Sjælsø Gruppen er tynget fra to sider. Salget af koncernens nybyggeri er lavere end budgetteret. Og kunderne forlanger fortsat lavere priser. Det er på den baggrund, at ejendomsudvikleren i går nedjusterede sine forventninger til 2010.

Ved offentliggørelsen af regnskabet for 1. kvartal lå skønnet på et underskud på 200-250 mio. kr. Nu frygter koncernen, at underskuddet kan nå 300 mio. kr.

I modsætning til en række andre ejendomsselskaber har koncernen sikret sig en aftale med sine banker, herunder den pressede Amagerbanken. Mere end halvdelen af koncernens gæld skal således først genforhandles i 2014.

Det netop afsluttede halvår endte med et underskud før skat på 152 mio. kr. svarende til mere end en halvering af tabet i forhold til samme periode sidste år. Sjælsø forventer et bedre resultat i 2011 end 2010.

..

BRANCHENYT
Læs også