Ny massefyring hos Alm. Brand

Med 110 afskedigelser har Danmarks fjerde største forsikringsselskab sagt farvel til over 200 det seneste år.

Da de godt 1.700 ansatte i forsikringskoncern Alm. Brand i går mødte på arbejde, blev de præsenteret for en massefyring, der ramte 110 medarbejdere i forsikringsselskabet og i banken.

Samtidig har koncernledelsen iværksat en række omstruktureringer, der bl.a. betyder nedlæggelse af i alt ni filialer i bl.a. Silkeborg og Slagelse og andre byer af samme størrelse.

Begrundelsen er, at et stigende antal kunder nu handler forsikringer og gør bankforretninger over internettet.

Adm. direktør Søren Boe Mortensen begrunder de mange nedskæringer med, at koncernen med en omkostningspct. på 18,9 ikke er konkurrencedygtig nok overfor de to hovedkonkurrenter, Tryg og Topdanmark. Disse selskabers omkostningsprocenter er mere end 3 pct. lavere.

Det er dermed anden gang siden sidste efterår, at koncernen griber til massefyringer som et led i sin økonomiske genopretningsplan, efter at have lidt mia.-tab på især lån til ejendomsspekulanter.

Alm. Brand kunne ellers fornylig i sit halvårsregnskab melde om gode afkast på investeringerne og lavere omkostninger til isvinteren end forventet. Koncernen løfter forventningen til helårsresultatet med 180 mio. kr., og ventes dermed at komme ud af 2010 med et underskud på 100-200 mio. kr.

»Men med de seneste nedskæringer er vi kommet langt i vores genopretningsplan. Hvis alt går vel, venter vi allerede næste år et plus på vores bundlinje, « fastslår Søren Boe Mortensen.

I et forsøg på at begrænse en række store forsikringsudgifter til landbrug har en række af selskabets landbrugsassurandører samtidig fra i dag fået nye stillingsbetegnelser som konsulenter, der skal rådgive landmænd især om hvordan de kan nedsætte deres brandrisici.

Ny kapital nødvendig

..

BRANCHENYT
Læs også