Lønstigninger flader ud

Privatansattes lønninger steg 2,2 pct. i andet kvartal, men reelt er stigningerne langt mindre, når man fraregner multimedieskat og pensionsforbedringer, mener DI.

Privatansatte fik i andet kvartal en lønfremgang på 2,2 pct. sammenlignet med samme kvartal i fjor, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Det er 0,2 pct. under niveauet i første kvartal 2010.

Men pensionsforbedringer og indførslen af multimedieskatten tegner et lettere skønmaleri af den reelle fremgang på lønsedlen, mener arbejdsgiverorganisationen DI.

Reelt er lønstigningerne markant lavere, anfører chef for løn og arbejdsmarkedspolitik Steen Nielsen, DI:

»I virkeligheden ligger lønstigningerne lige nu noget lavere end 2,2 pct. Forrige sommer blev arbejdsgivers bidrag til pension sat kraftigt op, men det har ikke indflydelse på den aktuelle lønudvikling. Multimedieskatten er trådt i kraft fra januar og den beskatning tæller som løn i statistikken,« påpeger Steen Nielsen.

For en typisk medarbejder i industrien tegner pensionsstigningen sig for 0,6 pct. point af af den samlede lønstigning, mens multimedieskatten trækker op med 0,2 pct. point, forklarer han.

»Trækker man det fra, har vi lønstigninger på ca. 1,4 pct. Det svarer bedre til de indberetninger, vi får fra medlemsvirksomhederne. Det er en noget lavere lønstigning, end vi var vant til for ganske få år siden,« siger Steen Nielsen.

Store forskelle

..

BRANCHENYT
Læs også