Uffe Christensen, f. 1954, featureskribent/storyteller. Efter ansættelse på blandt andet Aktuelt, Vejle Amts Folkeblad, Jydske Tidende og Aarhus Stiftstidende blev han ansat på Jyllands-Postens kulturredaktion i maj 1988. Frem til 2006 udfyldte han adskillige funktioner på redaktionen – var blandt andet i en årrække musikredaktør - inden han blev knyttet til jp.dk, hvor han frem til 2015 havde ansvaret for kultur- og historiedækningen. I fritiden beskæftiger han sig med diverse former for kreative udfoldelser. Han har rejst over det meste af jorden, og udlængslen er langt fra slukket. Nye spændende rejsemål er altid i sigte.