Skattepligtig løbetræning

Motionsløb betalt af arbejdsgiveren er skattemæssigt et personalegode, som skal beskattes hos medarbejderen.

Motionsløb og andre sundhedstiltag i firmaregi vinder stigende udbredelse.

Sundhedsarrangementer på arbejdspladsen kan være et led i virksomhedens almindelige personalepleje. Men det ses også, at arbejdsgiveren har det erklærede formål at opnå en generel forbedring af medarbejdernes sundhedstilstand, bl.a. med henblik på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne.

Arbejdsgiverens betaling af medarbejdernes sundhedsudgifter har i mange år påkaldt sig opmærksomhed og herunder også skattevæsenets opmærksomhed.

Udgangspunktet er på den ene side, at virksomheden opnår fradragsret, og på den anden side, at den ansatte skal beskattes af sundhedsudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren. Spørgsmålet om beskatning af medarbejderen blev forelagt for Højesteret i 1998 i en principiel sag, hvor en virksomhed havde betalt for en hofteoperation for en nøglemedarbejder, som virksomheden meget dårligt kunne undvære i den kommende spidsbelastningsperiode.

Højesteret fastslog her det grundlæggende, at der ved »..arbejdsgiverens betaling for ydelsen blev tilført medarbejderen et formuegode af økonomisk værdi, der var omfattet af statsskattelovens indtægtsbegreb.«

Herefter blev medarbejderen beskattet af operationsudgiften.

Kun, hvor arbejdsgiveren har betalt for forebyggelse eller behandling af arbejdsbetingede skader, har medarbejderen efter mangeårig skattepraksis kunnet modtage denne behandling skattefrit. Det gælder f.eks. for arbejdsgiverbetalt akupunkturbehandling, zoneterapi, massagebehandling.


Radikal lovændring



..

BRANCHENYT
Læs også