Svin, schweizerost og skattely

Politisk profilering og et syndigt talrod skød beretningen om en hæderværdig indsats mod skattesvindel i sænk. Opskriften til et effektivt indgreb ligger ellers lige for.

Det lignede løsningen på Danmarks økonomiske problemer.

Bagmanden var ingen ringere end vores allesammens skattefar - sine 34 somre til trods - Troels Lund Poulsen (V). Skatteministeren havde bedt sine (be)skattede medarbejdere kulegrave de skruppelløse rige skattesvindleres overførsler af penge til skattely-lande rundt omkring på kloden igennem de seneste fem år. Han havde vredet armen rundt på bankerne for at få dem til at slippe de relevante oplysninger. Ikke én sten skulle lades uvendt i det, der på moderne dansk er døbt Operation Money Transfer.

Først på ugen var Skat så klar med den indledende konklusionen: 1.000 mia. kr.! Ét tusind milliarder kroner er blevet ført ud af Danmark til suspekte skattely i perioden 2004-2009. Vi taler her om et beløb, der rigeligt finansierer den samlede folkepension, sygehusvæsen og folkeskole i fem år uden yderligere tilskud fra statskassen.

Troels Lund Poulsen og regeringen erklærede sig behørigt »chokeret«.

Socialdemokraterne, hvis formand som bekendt har problemstillingen skattely inde på livet for tiden, valgte kreativt nok et andet fokus og væmmedes i stedet over bankerne, der ikke havde været villige nok til at give oplysninger om de monstrøse transaktioner videre i tide.

Og mens politikerne blæste sig op, pointerede Skat, at man altså egentlig ikke havde nogen idé om, hvor mange af milliarderne der var ført ulovligt ud af landet.

Oprindeligt regnede man med en gevinst til statskassen på ca. 3 mia. kr. ved operationen - dengang baseret på en forventning om at skulle sortere i transaktioner for et tocifret milliardbeløb. Nu blev det firecifret. Men Skat fandt ikke anledning til at fremsætte nye prognoser for statskassens gevinst ved projektet.

Det var vist klogt.

I de følgende dage viste det sig, at de 1.000 mia. kr. også omfattede den danske baconeksport til Storbritannien og beløb udvekslet ved formodet lovlig dansk samhandel med bl.a. Østrig, Schweiz, Hongkong og Baltikum.

Så vi skal nok lige vende skråen, inden vi tilslutter os den politisk initierede ”chokbølge” over trafikken af penge, der vandrer fra Danmark til skattely. Om ikke andet har skattemyndighederne da lagt et betydeligt pres på sig selv og fået pumpet omgivelsernes forventning til udkommet af indsatsen mod skattesvindlerne gevaldigt i vejret. Alt andet end en milliardgevinst til statskassen vil uvægerligt fremstå som en fiasko for det, der for længst er udråbt til historiens største skatteaktion.

Men vi ønsker naturligvis skattedetektiverne god vind. Trods den komisk kluntede fremlæggelse er det faktisk en ualmindeligt samfundsgavnlig aktion, der er sat i gang. Man kan som bekendt have mange holdninger til det høje danske skattetryk. Men det er uomtvisteligt, at borgere eller virksomheder, der vælger at have hjemme her i landet og dermed tilvælger den danske velfærdsmodel, bare har at betale deres demokratisk vedtagne del af festen over skattebilletten. Undladelsessynder i den forbindelse bør straffes og straffes hårdt. Endnu mere påtrængende er det at finde en langsigtet løsning på skattely-problematikken. Det internationale pres på formue-oaserne har længe været massivt. Men intet tyder på, at det på kort sigt vil føre til, at den sidste skattesvindler ryger bag tremmer. En anden og væsentligt mere slagkraftig løsning er at gå videre ud ad den tangent, som Skat med Operation Money Transfer har haft fingrene i: Brug bankerne.

De danske bankers engagement i udleveringen af oplysninger til Skat har ganske rigtigt været alt andet end ivrig. Og bankernes forening, Finansrådet, har insisteret på Kammeradvokatens bekræftelse af, at Skat rent faktisk havde lovhjemmel til at kræve transaktionsdata udleveret, inden samarbejdet blev en realitet. Det er ikke ensbetydende med, at de danske banker nødvendigvis har noget at skjule om deres mulige rolle i kunders skattesvindel. Det ligger ganske enkelt dybt i en ægte bankmands (m/k) dna at vende sig i afsky imod ethvert forslag, der kan løfte en flig af bankhemmeligheden. Således også i denne forbindelse.

Men på ydre Østerbro i København sidder faktisk en gruppe politifolk, som i kraft af loven om hvidvask år for år opbygger et stadig mere givtigt samarbejde med bankerne. Siden 2007 har bl.a. banksektoren haft pligt til løbende at overvåge kunders konti og melde enhver mistanke om transaktioner med penge, der kan være skaffet til veje ved kriminelle aktiviteter til hvidvasksekretariatet under bagmandspolitiet. Siden er antallet af indberetninger fra bankerne godt og vel fordoblet til 753 af slagsen i 2009.

Det hele er sat i system. Og det virker. Det vil være helt logisk at pålægge bankerne en tilsvarende pligt til at indberette mistanker om skattesvindel.

Og det vil være en væsentligt hurtigere vej til et definitivt opgør med skattebedragerne end en tilfældig kasten mistanker på alt fra baconeksport til handel med østrigsk vin eller schweizerost. Men der er selvfølgelig mere politisk schwung over 1.000 mia. kr.

BRANCHENYT
Læs også