Valuta: Renterne steg pænt efter nøgletal

De amerikanske obligationskurser lukkede torsdag lavere, mens renterne steg pænt, idet investorerne tog en bedring i de ugentlige tal for nye ansøgere af arbejdsløshedsunderstøttelse til sig. Bedringen får investorerne til at spekulere i, at den amerikanske økonomiske vækst vil lande blødt.

Den 10-årige amerikanske statsobligationsrente lukkede torsdag med en effektiv rente på 2,76 pct. mod 2,72 pct. Den 30-årige obligationsrente lukkede højere med en effektiv rente på 3,92 pct. Den 2-årige lukkede med en rente på 0,49 pct.

Det regionale amerikanske erhvervstillidsbarometer fra Philadelphia for september skuffede torsdag eftermiddag med en forbedring til minus 0,7 sammenlignet med minus 7,7 måneden forinden. Analytikerne havde ventet en større forbedring til plus 0,5 pct. Både de regionale erhvervstillidsbarometre fra New York og fra Philadelphia dykkede voldsomt i juli, og dermed var udviklingen i de regionale erhvervstillidsbarometre ude af trit med udviklingen i det landsdækkende ISM erhvervstillidsbarometer. Det lidt svagere tal end ventet fra Philadelphia kan indikere, at den seneste positive overraskelse fra ISM-barometeret var en enlig svale...

BRANCHENYT
Læs også