Dansk rigmand vil være verdens hurtigste

Per Wimmer vil slå rekorden for hastighed på landjorden.

Han har sprunget i faldskærm over Mount Everest. Han står klar til at blive første dansker i rummet. Og nu vil forretningsmanden og eventyreren Per Wimmer gøre, hvad ingen mand har gjort før ham: Presse en bil op over 1.300 km/t.

Per Wimmer, der er bosat i London og til daglig tjener sine penge som direktør i sin egen investeringsbank, har taget en jagerflyver, en F104-Starfighter, klippet vingerne af, sat to hjul på bagenden og sat en ny meget stærkere GE Dash-motor i bagenden. Og så er det ellers fuld fart fremad. Senere på måneden tester han atter sit køretøj i ørkenen ved Gerlach, Nevada, USA, hvor de seneste tre hastigsrekorder på land er blevet sat...

BRANCHENYT
Læs også