Amagerbankens store slag

Stik imod alle odds lykkedes det Amagerbanken at finde de millioner, der forlænger bankens liv. Men det helt store slag venter forude, og sejr er langt fra garanteret.

Vi indleder ugen med en gratulation. Et stort tillykke til den stormomsuste erhvervsadvokat og bestyrelsesformand i Amagerbanken, N.E. Nielsen.

Mandens ukuelige vilje til sejr gjorde bl.a. denne signaturs prognoser til skamme, da det lykkedes ham at rejse den lille milliard risikovillige kroner, som forlænger den samspilsramte banks liv.

Selv i en bank, der siden finanskrisens begyndelse primært har dokumenteret ekspertise udi at formøble formuer, kræver det trods alt en ihærdig og langvarig indsats at brænde endnu en milliard kroner af.

Med de nye penge kan Amagerbanken kvalificere sig til den statsgaranti, der vil gøre det muligt for banken at låne endnu flere penge ude i den virkelige verden. Den finansielle respirator har med andre ord fået tilført strøm.

At overlevelse nu er en kendsgerning på kort sigt, er imidlertid langt fra ensbetydende med, at Amagerbanken er reddet, som man kunne forledes til at tro på både den mere og især mindre kvalificerede del af medieomtalen.

For det første er der ingen tegn på, at Amagerbanken grundlæggende er blevet en sundere forretning igennem de seneste måneder.

For iagttagere, der har fulgt bankens nedtur, var det ingen overraskelse, at glæden over aktiesalget i den forgangne uge prompte blev ledsaget af en meddelelse om nye ekstraordinære nedskrivninger. I løbet af juni og juli er bankens sikkerheder for pant til nødlidende kunder blevet så meget mindre værd, at det koster en nedskrivning på 40 mio. kr.

Desuden har banken tabt en retssag om, hvorvidt den overhovedet havde den sikkerhed, den troede, for lån til en kunde - også her med en nedskrivning på 40 mio. kr. som konsekvens. 80 mio. kr. forsvundet på to måneder.

Det svarer til, at knap 10 pct. af de nye penge i Amagerbanken er på vej ud endnu inden, de er kommet i kassen.

Vi ved også, at banken fremdeles har milliardudlån i klemme hos en række ejendomsbaroner, og at disse udlån endnu ikke er hensat til tab i fuldt omfang. I løbet af de kommende knap tre år, som de statsgaranterede lån forventes at dække, skal banken nedbringe sine udlån væsentligt for at følge sin egen genopretningsplan.

Med mindre ejendomsmarkedet pludselig vender markant til det bedre, er det vanskeligt at forestille sig den proces gennemført uden yderligere betydelige nedskrivninger i Amagerbanken.

For det andet hersker der total forvirring om de centrale chefposter på et tidspunkt, hvor banken har akut brug for handlekraftig og håndfast ledelse. Bestyrelsen med N.E. Nielsen i spidsen står over for en udrensning. Og Staten, repræsenteret ved Finansiel Stabilitet, ønsker adm. direktør Jørgen Brændstrup udskiftet.

Markedet for kvalificerede afløsere byder imidlertid ikke på lysende, villige talenter. Sporene skræmmer fortsat i en sektor, der husker, hvordan Danske Bank-direktør Søren Kaare Andersen opgav en strålende karriere i landets største bank for at overtage topposten i Roskilde Bank. Blot for få måneder senere at erkende, at det, han reelt havde overtaget ansvaret for, var en finansiel katastrofe under udvikling.

For det tredje er Amagerbanken alvorligt udfordret af manden, der officielt har ageret livredder og storaktionær, Karsten Ree. Med et højst særpræget indtog i finansverdenen ligner han intet mindre end en omvandrende, udetoneret bombe for en bank på desperat jagt efter troværdighed.

Den Blå Avis-milliardæren har endnu engang vist sig uforudsigelig i tanke og handling. Ree er en fremmed fugl i bankverdenen, har ingen særlig indsigt i denne del af forretningslivet og har igennem det meste af året befundet sig i konstant verbal infight med sig selv om, hvad han egentlig vil med ”sin” bank.

I juni måned konstaterede Ree, at han »hellere vil redde skuden end skændes med nogle mennesker, der måske har forsømt sig på nogle punkter.« I juli lød det, at han havde »slået helt fast over for dem (Amagerbankens ledelse), at jeg ikke kommer med en stor portion penge her i anden omgang. Det kan der ikke rokkes ved.« Hvorefter han i september skød yderligere et trecifret millionbeløb i banken.

Ree's dom over bankens ledelse og i særdeleshed Jørgen Brændstrup har ikke været meget klarere. Den ene dag, vil Ree gerne smide Brændstrup på porten. Den næste anser han direktøren for en uundværlig del af bankens ledelse, hvis værdierne skal bevares. Den ene dag vil Ree sælge sine aktier i banken. Den næste vil han ikke. Senest har han bebudet sin entre i bankens bestyrelse - nu venter vi så bare på en kovending i den sag også.

Ree er i hele sin spontane natur meget langt fra at være den bedste og mest stabile storaktionær, en konkurstruet Amagerbanken kunne få. Han var bare den eneste, der ville, da N.E. Nielsen gik i krig mod alle odds.

Desværre er det sådan med krige, at de kræver ofre. Set herfra er risikoen for, at Amagerbanken falder i sit eget slag fremdeles til at få øje på.

BRANCHENYT
Læs også