Er vi gennem tågernes dal?

I dag kan vi mærke fast grund under fødderne, men hvad vi har lært af krisen er at skulle arbejde under langt højere grad af usikkerhed om, hvordan omverdenen vil udvikle sig.

Efter netop at have passeret toårsdagen for det, som udløste den globale kreditkrise - nemlig Lehman Brothers' konkurs - står vi i en mærkelig situation, som næppe kan siges at være afklaret. Men dog kan det på overfladen virke som om, vi er kommet op på sikker grund, og i hvert fald har aktiemarkederne bedømt, at kurserne nu skal ligge omkring niveauet fra før, lavinen rullede.

Man kan sige, at vi er kommet igennem ”tågernes dal”, som jeg engang hørte en leder i en japansk virksomhed beskrive sin omverdensopfattelse. Når man vandrer i bjergene, kan man nå til et bjergplateau og skue ud over skyerne. Man kan se den næste bjergtinde, men for at komme dertil, må man bevæge sig ned gennem skyerne, hvor sigtbarheden er ringe, og hvor man måske kun ser et enkelt eller få skridt frem. Men har man taget bestik af situationen, da man kunne se klart, kan man bedre manøvrere. Man må sørge for at holde den afstukne kurs, så man kan komme sikkert gennem ”tågernes dal” og op på det næste plateau, hvor udsigten forhåbentlig er endnu smukkere.

HVIS VI SKAL dømme ud fra aktiekursernes udvikling, er vi nået frem. Men der er stadig områder, hvor visibiliteten, som efterhånden er indført som udtryk i det danske sprog for sigtbarheden, langt fra er fuldstændig. Vi er også nået dertil ved anvendelse af betydelige kunstige stimuli, og der tilbagestår en stor opgave i at rydde op i bunken af arrangementer, som har været nødvendige for ikke at blive begravet i lavinen. Det ville også være naturligt at løse en række opgaver og opstille nye regler, så vi undgår igen at skulle helt ned i den dybeste dal, næste gang vi skal videre.

Det er først og fremmest den store gæld, som vi de kommende år skal afvikle på. Der er ganske vist stærke kræfter, som taler for, at forbrugere og virksomheder især i visse lande som f.eks. Tyskland, Japan og Kina, skal forstå at sænke deres opsparingskvote, så der bliver mere af den disponible indkomst til overs til forbrug, som kan stimulere den økonomiske vækst. Men forbrugerne er tilbageholden - og forståeligt nok, fordi vi ganske enkelt lever i en mere usikker verden.

PÅ OVERFLADEN kan det se ud til, at risikopræmien ved at investere på aktiemarkedet er faldet, men det er en vildfarelse. Den senere tids store kursudsving på aktierne er et glimrende bevis på, at risikoen er endog ganske høj. Det er et andet element i værdiansættelsesmekanismen, nemlig den risikofri rente, som er faldet massivt - og dermed tilbagediskonteringsfaktoren for de forventede fremtidige betalingsstrømme i virksomhederne. Renten er styret ned på et kunstigt lavt niveau af regeringer og centralbanker, fordi det er et af de vigtigste instrumenter, man fra centralt hold har at påvirke økonomien med.

I et interview på Financial Times' hjemmeside, ft.com, svarer CEO Frank Appel fra Deutsche Post DLH, verdens største logistikvirksomhed (transporterer 5 pct. af verdens varestrømme), på spørgsmålet om, hvordan han har oplevet vejen gennem krisen, og hvordan han ser situationen nu og i fremtiden. Noget overraskende kommer han frem til, at han ikke ser sig i stand til at vurdere fremtiden - og at han heller ikke tror, at nogen andre kan, med særlig høj grad af sandsynlighed. Det, vi oplevede under kreditkrisen var præcist, at sigtbarheden forsvandt, og ingen vidste hvor dybt, vi skulle ned, eller hvornår vi ville se en vending.

I DAG KAN VI mærke fast grund under fødderne, men hvad vi har lært af krisen er at skulle arbejde under langt højere grad af usikkerhed om, hvordan omverdenen vil udvikle sig. Det har skabt nye krav til ledelse, herunder evnen til at omstille sig.

Desuden har vi fået to nye store usikkerhedsparametre: Voldsomme udsving på hhv. råvaremarkederne og på valutamarkederne. Vi må vænne os til at inputpriserne for forbrugernes og industriens produkter farer op og ned. Og en række lande er begyndt at anvende deres valuta som våben i den internationale konkurrence. En krig, som nødvendigvis må få lige så mange vindere som tabere, for hvad der er godt for det ene land, er skidt for samhandelspartneren. Amerikanerne har været gennem en svækkelse af deres valuta, svenskerne har med stor succes anvendt midlet, og nu svinger japanerne også deres yen ned over for dollar for at stimulere deres hårdt tiltrængte økonomi.

Så selv om vi på overfladen synes at være kommet gennem ”tågernes dal”, må vi vende os til at agere i en ny og mindre forudsigelig verden.

Se mere på investorbriefing.dk

..

BRANCHENYT
Læs også