Pandoras smykkeskrin skal åbnes

Smykkevirksomheden Pandoras mål er at blive placeret højt i det prestigefyldte C20- indeks, der indeholder Danmarks mest værdifulde virksomheder.

I løbet af få måneder kan fondsbørsen få en ny sværvægter. Smykkevirksomheden Pandora er parat til at åbne sit smykkeskrin og sprede værdierne ud til tusindvis af nye aktionærer.

Værdier for mellem 25 og 37 mia. kr. ligger gemt i skrinet, mener en række finanshuse, som har gennemgået tal, regnskaber og budgetter fra Pandora.

Værdier så enorme, at Pandora kan få sæde i det prestigefyldte OMXC20-indeks, hvis det går som finanshusene og Pandora håber.

En børsnotering kan dermed gøre Pandora større end virksomheder som Tryg, Top Danmark, Sydbank, Jyske Bank, Lundbeck, FL Smidth og Danisco for at nævne nogle af de C20-virksomheder, der har en markedsværdi på mindre end 25 mia. kr.

En plads i C20-indekset, med Danmarks største virksomheder, vil automatisk tvinge eksempelvis pensionskasser til at købe stort op af Pandora-aktien. Ikke nødvendigvis fordi de tror på virksomheden - men fordi professionelle investorer ofte har en vægtet beholdning af C20-aktier. Dermed skal de købe et vist antal af C20-aktierne for at holde den balance, som de har lovet investorerne.

Men skeptikerne frygter, at det ikke kun er gyldne aktier, som ligger i Pandoras smykkeskrin.

De er allerede begyndt at drage sammenligninger mellem Pandoras kommende børsnotering og den græske fortælling om Pandoras æske.

Der kan nemlig i Pandoras smykkeskrin - anfører skeptikerne - være problemer og udfordringer gemt, som kan være svære at håndtere.

For det første er Pandoras indtjening for øjeblikket så høj, at det automatisk vil tiltrække andre virksomheder, der vil kopiere Pandoras produkter og succes. Det vil medføre øget konkurrence og lavere indtjening.

For det andet er omkring 90 pct. af Pandoras salg baseret på såkaldte charms - vedhæng af eksempelvis guld og sølv - som sættes på Pandoras særlige armbånd. Det salg kan styrtdykke, hvis moden ændrer sig.

Risikoen er bl.a. beskrevet i Ugebrev for Bestyrelser:

»Der kan være tale om et meget skrøbeligt korthus, som hurtigt kan falde sammen på grund af ændret mode omkring de særlige armbånd, på grund af en ændret konkurrencesituation og mange konkurrenter med næsten samme produktudbud og på grund af en ændret omkostningsstruktur med stigende råvarepriser.«

Grundlæggende er det svært for analytikerne at vurdere værdien af Pandora. De tal og oplysninger, som Pandora har stillet til rådighed for finanshuse og analytikere er stærkt begrænsede. Der er kun offentliggjort regnskabstal for halvandet år - og de tal stammer fra den mest eksplosive vækst i Pandoras historie. ”Supervækst” bliver perioden kaldt af finanshuset Carnegie, som spår, at den periode bliver fulgt af et kraftigt vækstfald.

Derfor er finanshusene nervøse. De er usikre på værdien. Og de har svært ved at placere Pandora i de modeller eller kasser, som de sædvanligvis benytter.

»Der er ingen historiske oplysninger om udviklingen over en længere periode eller om, hvordan profi tabiliteten er påvirket af en svækket vækst på modne markeder,« anfører finanshuset Carnegie i en analyse af selskabet.

Er Pandora en produktionsvirksomhed, der køber råvarer, forarbejder dem og sælger dem videre med en fortjeneste?

Det kan der argumenteres for, da Pandora har flere tusinde medarbejdere ansat på smykkefabrikken i Thailand.

Eller er Pandora et luksusbrand? En distributør af livsstilsprodukter, hvor værdien ligger i brandet?

Det kan der også argumenteres for, da en væsentlig forudsætning for Pandoras omsætning er afsætningen til forbrugerne.

For øjeblikket er intet mindre end otte finanshuse ved at forberede børsnoteringen af Pandora. Finanshusene er allerede tyvstartet med grundige analyser, som bliver forelagt pensionskasser og store professionelle investorer for at vejre stemningen.

Men de store investorer er bekymrede over det lave informationsniveau.

På et møde med investeringsbankerne har blandt andre Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) forsøgt at få svar på nogle af de kritiske spørgsmål, som kan stilles. Men uden held:

»Da Christian Hansen blev børsnoteret, mødte vi op til investeringsbankerne med en række spørgsmål og fik svar på langt de fleste. Med Pandora var det helt omvendt. Enten kunne man ikke svare, eller også ville man ikke. Man kan kun håbe, at der kommer flere informationer i prospektet, men jeg tvivler,« sagde LD's chef porteføljemanager, Keld Henriksen, efter et møde med investeringsbankerne.

En række personer i og omkring Pandora har en væsentlig økonomisk interesse i, at Pandora får en succesfuld børsintroduktion. Således vil omkring 20 partnere og investeringsmedarbejdere i kapitalfonden Axcel i gennemsnit modtage omkring 100 mio. kr. hver, hvis Pandora bliver børsnoteret med en værdi på 25-35 mia. kr.

Også topcheferne i Pandora kan se frem til en bonus i størrelsesordenen 50-100 mio. kr., når Pandora går på børsen.

Men det afhænger fuldstændig af, hvor høj aktieværdien bliver.

Derfor har de en meget stor personlig interesse i, at Pandora netop nu, før børsnoteringen, kan fremvise imponerende salgstal og fantastiske overskud.

På grund af Pandoras selskabskonstruktion med mange delvist uafhængige salgsselskaber og selvstændige smykkebutikker kan det være svært at se, hvad det reelle salg er.

Smykker skal vises frem, de skal beundres og udvælges, og derfor skal der være et rigt lager i butikkerne. I takt med at Pandora vokser, åbner der nye butikker. De skal alle have fyldt hylderne op, og køber derfor masser af smykker i opstartsfasen.

Samtidig skal selskabets egne datterselskaber have smykker til hurtig levering - for når smykkekollektionen skifter, vil kunderne have de nye varer og ikke de gamle.

Salget til de nye butikker viser sig omgående i Pandoras regnskab. Smykkerne er jo solgt. Men det hurtige salg til en nystartet butik sker kun én gang. Når lagrene er fyldt op, skal de blot udskiftes i takt med, at kunderne køber smykkerne.

Derfor sammenligner nogle analytikere Pandora med en modevirksomhed som H&M. Begge henvender sig til et stort segment af købedygtige kunder, som ikke har råd eller ikke ønsker at betale for designertøj og -smykker, men gerne vil have mode til en fornuftig pris.

Og derfor har bl.a. H&M valgt at informere aktionærerne nøje om status på lagerbeholdningen hver tredje måned. Mens smykkevirksomheden Pandora udelukkende kommer med regnskabstal hvert halve år.

En forskel, som analytikerne ikke kan forstå - specielt ikke set i lyset af, at Pandora skal børsnoteres og dermed skal skabe tillid og troværdighed omkring virksomheden.

BRANCHENYT
Læs også