Dansk initiativ på afrikansk

Luksus Martin Sønderby Nielsen giver turister fra hele verden luksus- og safarioplevelser i Kenya.

Flodhestene pjasker rundt i floden lige neden for restaurantens bålplads. Samtidig spankulerer giraffer rundt på den anden siden af det fossende vandløb, mens tjenere serverer kaffe for gæsterne, som har indtaget de opstillede solstole.

Midt i Masai Mara - i den sydvestlige del af Kenya - er en danskejet luksuscamp ramme om safarioplevelser for gæster fra en lang række lande. Karen Blixen Camp ligger ned til Mara-floden og består af møblerede telte på maghoniplatforme med veranda, bad og toilet.

Her bor safariturister, mens de er i Masai Mara for at opleve Afrikas løver, elefanter, hyæner og mange andre vilde dyr, der lever på savannen.

Idyllen er udbredt i Karen Blixen Camp, men arbejdet bag etableringen og driften af en turistvirksomhed i et land som Kenya rummer mange udfordringer.

Det fortæller 34-årige Martin Sønderby Nielsen.

Sammen med samleveren Katrine Jessen - og den danske rejsearrangør Albatros Travel - ejer han turistvirksomheden. Fra et kontor i den kenyanske hovedstad, Nairobi, leder det unge, danske par selskabet Karen Blixen Camp.

En daglig ledelse tager sig af driften ude i Masai Mara - seks timers kørsel eller en times flyvetur fra Nairobi.

På kontoret i hovedstaden foregår arbejdet med alt fra salg og planlægning til administration, markedsføring og andet.

»Kenya er et fantastisk land, men det er samtidig meget anderledes at drive virksomhed end i Danmark. Her er tingene noget uforudsigelige, og du skal for alvor være klar til hurtig omstilling,« fortæller Martin Sønderby Nielsen.

Grebet af rejselivet


..

BRANCHENYT
Læs også