Den russiske bjørn skal fodre pandaen

Rusland vil mindske afhængigheden af olie- og gaseksporten til Europa.I stedet rettes blikket mod verdens største energiforbruger: Kina.

Kinas umættelige appetit på olie og naturgas skal i stigende omfang dækkes af den store nabo mod nord og vest: Rusland.

Mandag underskrev Ruslands præsident Dmitrij Medvedev og hans kinesiske kollega Hu Jintao en strategisk aftale om store russiske leverancer af olie og naturgas.

Olien begynder allerede at strømme fra årsskiftet, når en ny rørledning tages i brug. Der er tale om en stikledning til den olierørledning mellem oliefelterne i Sibirien og udskibningshavnene ved Stillehavet, der er ved at blive færdiggjort.

Fra 2015 er det planen, at Kina også skal begynde at aftage store mængder naturgas fra en rørledning, der skal etableres i de kommende år. Kinas Udviklingsbank har erklæret sig villig til at yde lån på op til 25 mia. dollars til de forskellige projekter, der er nødvendige for at kunne udmønte mandagens aftale i praksis. Lånet forrentes og afdrages med olie og naturgas.

I finansieringen indgår penge til udviklingen af Vankor-oliefeltet, der fra 2014 forventes at producere omkring en halv million tønder råolie i døgnet.

Ubegrænset marked


..

BRANCHENYT
Læs også