Minister afviser nye energiafgifter

Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) lægger afstand til forslag om nye afgifter på energi. Ny rapport fra regeringens Klimakommission opererer med brændstofafgift, som skal give 5-7 mia. kr.

Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) afviser enhver snak om at pålægge erhvervslivet nye energiafgifter.

»Det er ikke vejen, vi skal gå, for det vil være med til at flytte arbejdspladser ud af Danmark,« siger Troels Lund Poulsen.

Han understreger, at der er tale om en generel holdning til nye energiafgifter. Alligevel er meldingen en bombe under regeringens egen Klimakommission, som i dag løfter sløret for en længe ventet rapport, der skal angive vejen mod en fremtid fri af olie, gas og kul.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Postens oplysninger indgår nye afgifter på fossile brændsler på 5-7 mia. kr. som en del af kommissionens idekatalog.

Men nye afgiftsregninger til små og store virksomheder er heller ikke Dansk Folkepartis kop te.

»Det ender med, at vi tager livet af erhvervslivet med øgede afgifter,« siger klima- og energiordfører for Dansk Folkepart Per Dalgaard.

DI peger på, at danske virksomheder allerede har ryggen mod muren, når det gælder energiafgifter.

Derfor støtter man tanken om at gøre Danmark fri af fossile brændsler, når bare ikke regningen ender hos erhvervslivet.

En regning skal betales

..

BRANCHENYT
Læs også