Finansfokus - onsdag

Den danske ejendomsdeveloper TK Development er aktuel med halvårsregnskab. Koncernen meddelte, at den i helåret 2010/11 venter et resultat efter skat i niveauet 100 mio. kr.

Modetøjsgiganten Hennes & Mauritz fremlægger regnskab for tredje kvartal, hvilket sker efter at den spanske konkurrent Inditex har aflagt regnskab. Inditex overraskede med regnskabstallene, men udsigterne til svagere organisk vækst endte med at sende aktien nedad med godt 3 pct. I seneste regnskab fra H&M skrev selskabet, at internetsalget lanceres i september, og meldinger herom vil blive nøje gennemlæst.

- Det er ventet, at H&M vil levere et stærkt salg i 2. kvartal, hvor vi har set stærke salgstal for juni og juli. Dette ventes at fortsætte ind i august. Inditex's svage indikationer kan hænge sammen med Inditexs store eksponering mod de sydeuropæiske lande, vurderer Søren Løntoft Hansen fra Sydbank, som har overvægt på Hennes & Mauritz...

BRANCHENYT
Læs også