Fynsk landbrug i frit fald

Fynsk landbrug er på katastrofekurs. Værdierne af landbrugsbedrifterne styrtdykker, og bankerne har smækket kassen i.

På Fyn er landbrugskrisen ved at udvikle sig til en decideret økonomisk katastrofe for erhvervet.

Prisen på større fynske landbrugsejendomme har det seneste halvår været i frit fald.

Ifølge nyt opgørelser fra Skat, er den gennemsnitlige hektarpris på et halvt år faldet fra 261.000 kr. til 152.000 kr. Dog er datagrundlaget spinkelt, da der kun gennemføres meget få handler.

»Situationen her på Fyn er tæt på at være fuldstændig kaotisk, og jeg tror desværre, at priserne vil falde yderligere. Vi har en finansiel sektor, der kun vil skabe sælgere og afviser at finansiere køberne,« siger Niels Rasmussen, formand for den største fynske landboforening, Centrovice.

Han påpeger, at det får dramatiske konsekvenser, hvis prisen på landbrugsjord får lov at fortsætte ned.

»Hvis vi kan standse prisen i niveauet 130.000 - 150.000 kr. pr. hektar, vil der stadig være en rimelig egenkapital i behold. Fortsætter priserne ned til 100.000 kr. pr. hektar, er egenkapitalerne væk, og dermed er køberne væk. Priserne er faktisk nu nået ned i et leje, hvor det er muligt for køber at skabe en sund driftsøkonomi. Det hjælper bare ikke, når bankernes nægter at finansiere handlen,« siger Niels Rasmussen.

Voldsomt pres

..

BRANCHENYT
Læs også