Færøsk redningsmand kræver mere tid

TF Holding vil have garanti for, at der ikke er gemt flere skeletter i Eik Bankis skabe.

Det færøske selskab TF Holding har skærpet sine krav for at smide en redningskrans efter Eik Banki P/F.

Holdingselskabet kontrollerer Færøernes største forsikringsselskab, TF, og administrerende direktør Gunnar í Lida vil have en 100 pct. garanti for, at der ikke rasler flere skeletter ud af skabet.

»Vi vil gardere os imod det, der skete, da Sjóvinnubanken gik ned i 1992. Da kom Finanstilsynet tilbage med krav om yderligere nedskrivninger, så man påny måtte skyde mere kapital ind. Det samme skete også for nylig i Amagerbanken, og det vil vi være fri for,« siger Gunnar í Lida til torsdagsudgaven af den færøske avis Dimmalætting.

TF Holding gav i mandags et tilsagn om at skyde 400 mio. kr. ind i Færøernes største bank. Tilsagnet blev fulgt op af et krav om, at den danske datterbank ikke skulle med i pakken.

Krav om forlænget frist

..

BRANCHENYT
Læs også