I løvekongens kølvand

Med fyringen af Dan Hammer og fhv. formand Flemming Østergaards endelige resignation i Parken er koncernens kongerække brudt. Nu skal en ny regent findes.

Der var sandsynligvis mange FCK-fans, der i det skjulte krydsede fingre for, at det ville lykkedes for deres tidligere formand Flemming Østergaard, løvekongen over dem alle, igen at kravle tilbage på tronen i den koncern, som nådesløst satte ham fra posten i januar efter en overmodig beslutning om at sælge håndboldklubben FCK Håndbold.

For mange hvidhjertede fodboldfans ville det være ren romantik, hvis Flemming Østergaard kunne ryste fortidens fejltagelser af sig og nedkæmpe de to fodboldignorante fabrikanter, Karl Peter Korsgaard Sørensen og Erik Skjærbæk, der har overtaget ”deres” klub.

Men den detroniserede formands comeback røg i vasken, ligesom den mangeårige direktør Dan Hammer blev fyret.

Parkens to stærke mænd gennem en årrække er fortid. En ny regent skal findes.

På overfladen kunne den ustyrlige milliardær Erik Skjærbæk meget vel ligne manden, der med sit hidsige temperament og bramfrie bemærkninger kunne indtage tronen på Østerbro.

Da Flemming Østergaards afløser, Lars Johansen, flygtede ud af Parkens hajfyldte bestyrelsesfarvand efter blot to måneder, var det med den iltre Erik Skjærbæk i haserne.

Johansen, der var udpeget af LD, kom gentagne gange på kollisionskurs med milliardæren, som ikke var bleg for dagligt at fremsende krav og true med at rive taburetten væk under sin formand.

Lars Johansen blev af mange ikke set som andet end en overgangsfigur i Parken. Han fandt sig aldrig til rette i spidsen for den højt profilerede koncern.

Det kom bl.a. til udtryk ved den afsluttende mesterskabsfest i Parken, hvor spillere, diverse kendisser og venner af huset var troppet op for at hylde de nykårede danmarksmestre.

Her gjordeformand Johansens tale det tydeligt for enhver, at hans viden om spillet på grønsværen var ligeså begrænset som forgængerens forståelse af de børsetiske regler.

Når Erik Skjærbæk trods sin massive investeringer i Parken, der for nylig kulminerede i et tilbud om at købe LD's aktiepost, alligevel ikke er en åbenlys kandidat til at blive Parkens næste stærke mand, skyldes det slet og ret, at den stenrige storaktionær tilhører den type rigmænd, der mest af alt ønsker at gemme sig for medierne og offentligheden.

Det har resulteret i et eksil i først Luxembourg og senere London efter salget af svendestykket Svendborg Brakes i sommeren 2008.

At stille sig på talerstolen og offentligt udbrede retningslinjerne for den koncern, der indtil nu har kostet Erik Skjærbæk mange hundrede millioner, virker tæt på en utopi.

Og at se Erik Skjærbæk slentre ned gennem Parkens kartoffelrækker til hjemmekamp mod et middelmådigt hold fra provinsen en søndag eftermiddag og hilse på sit publikum og dele autografer ud må derfor afskrives som en romantisk drøm eller et mareridt, alt efter hvem man spørger.

Trods temperament og masser af kapital må Erik Skjærbæk sande, at hans reelle magt i Parken-koncernen er begrænset. Efter voldsomme nedskrivninger og tab har Nordeas hovedkontor på Christianshavn vetoret på fodboldkoncernens kontorer på Øster Allé.

Det var således storbanken med direktør Michael Rasmussen, der i efteråret 2009 fik gennemtrumfet en emission i det kriseramte selskab i samråd med LD's nye førstemand Carsten Koch, hvis magt i selskabet siden er skrumpet i takt med de to rige fabrikanters aktiekøb.

Trods en succesfuld redningsaktion i form af kapitalrejsning sidder Nordea stadig reelt med magten i Parken. Både nu og de næste mange år frem.

Det betyder, at den nordiske bank meget vel kan tvinge både Erik Skjærbæk og makkeren Karl Peter Korsgaard Sørensen til at skyde nye penge i deres ualmindeligt dårligt timede aktiekøb, hvis det viser sig, at koncernen trods en yderst lukrativ låneaftale fortsat ikke er i stand til at høste den nødvendige indtjening fra sine forskellige forretningsben.

Allerede i slutningen af 2008 gav Nordea daværende fodboldformand Flemming Østergaard spændetrøje på ved først at tage styringspant i Parken og dernæst indsætte telegiganten TDC's tidligere talmand Hans Munk Nielsen i Parkens bestyrelse. Flemming Østergaard havde ellers andre kandidater i kikkerten.

Efter mere end et halvt års interne slagsmål og to detronisere formænd, er det nu ”Munken”, der styrer slagets gang i Parken og skal forsøge at skabe resultater i den gældsplagede koncern samtidig med, at han skal finde en måde at tackle den ustyrlige Erik Skjærbæk på.

Krisestyrmand er den bedste betegnelse for den nye Parken-formand, der med sine kolde kalkuler er den diametrale modsætning til den farverige Flemming Østergaard.

Hvor Erik Skærbæk er sky, er Hans Munk Nielsen decideret ufolkelig. Netop derfor har han fået jobbet.

Hverken LD eller Nordea ønsker at ansætte en Østergaard-kopi, hvilket Dan Hammer var.

Derfor bliver kroningen af en ny konge i Parken en yderst ukompliceret affære.

Den kommer nemlig slet ikke til at finde sted.

Parkens nye tavse, talmand og en ny intern direktør som Anders Hørsholt vil med al sandsynlighed i fællesskab styre Parken de kommende år med Nordeas velsignelse. Det sikre, men kedelig valg.

For trods succes på grønsværen træffes de store beslutninger ikke længere i Flemming Østergaards hjørnekontor, men i et stilrent banklokale i den anden ende af byen.


..

BRANCHENYT
Læs også